Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 953

Netflix viser reality serie om kokketalenter

10/09/2014 | Flixfilm

netflix danmark logoStreamingtjenesten Netflix har netop afsløret, at de udvider deres udvalg af eksklusivt indhold med reality- og dokumentarserien Chef’s Table. Serien, som er skabt af David Gelb, instruktøren bag den anmelderoste dokumenter Jiro Dreams of Sushi, får premiere på Netflix i 2015.

I Chef’s Table følge man seks af verdens mest anerkendte kokke og giver seerne mulighed for at komme med ind i køkkenet og livet på disse kulinariske talenter.

De seks kokke som man følger er Ben Shewry (Attica Restaurant, Australien), Magnus Nilsson (Fäviken, Sverige), Francis Mallmann (El Restaurante Patagonia Sur, Argentina), Niki Nakayama (N/Naka Restaurant, USA), Dan Barber (Blue Hill Restaurant, USA) og Massimo Bottura (Osteria Francescana, Italy). Den danske køkkenchef René Redzepi fra NOMA, som flere gange er blevet nomineret til verdens bedste restaurant er dermed desværre ikke blandt de medvirkende.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 953

Find film og serier i HD på Netflix

09/09/2014 | Flixfilm

netflix 4k ultra hd uhd danmarkEr du også træt af uskarpe film og serier hvor billedkvalitet ikke er i top, så giver vi dig her et tip til hvordan du kan finde en oversigt over alt det indhold på Netflix, som er tilgængeligt i HD.

Oversigten var tidligere en fast del af menuen på Netflix.dk, men streamingtjenesten har siden fjernet funktionen til manges undren. En hurtig optælling viser dog at over 1600 titler på Netflix i HD-kvalitet, hvilket må anses som værende en stor del af indholdet på Netflix. Man kunne derfor antage, at Netflix har fjernet oversigten da størstdelen af film og serierne alligevel er i HD.

Ikke alle titlerne er tilgængelige i HD-kvalitet hvis du ser Netflix på computeren, men de skulle være det på fjernsynet. For at se HD kræver det dog også, at man har en internethastighed på minimum 5 Mbps og gerne mere.

Oversigten over titlerne i HD kan findes i både liste-visning og galleri-visning herunder.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 953

Stand-up med Wyatt Cenac på Netflix til oktober

08/09/2014 | Flixfilm

Netflix fortsætter deres oprustning af comedy og stand-up med et helt nyt show af den amerikanske komiker Wyatt Cenac, som blandt andet er kendt for sin optræden i The Daily Show with Jon Stewart. Showet Brooklyn får premiere på Netflix d. 21. oktober.

Stand-up showet har fået navnet Brooklyn, dels fordi det blev optaget i Union Hall, Brooklyn, men også i høj grad på grund af det faktum, at Wyatt ikke er glad for at finde på titler! I Brooklyn bruger Wyatt tiden på at dele sine observationer om alt lige fra sugemærker hos voksne mennesker, til en gennemgang af sin gamle bedstemors beboelseskvarter, som er blevet kulisse i et utal af tv-programmer.

Wyatt har selv instrueret showet, som også byder på gæsteoptrædener fra komikeren Eugene Mirman (Bob’s Burgers) og Gbenga Akinnagbe fra The Wire.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 953

Nye film og serier på Netflix (Uge 36)

08/09/2014 | Flixfilm

gravity netflixI sidste uge kom der 31 nye serier og film på streamingtjenesten Netflix, heriblandt den spektakulære Gravity, sportsdramaet Rush og den finurlige Moonrise Kingdom af Wes Anderson.

Se alle de nye tilføjelser herunder;

28 Hotel Rooms
A Year in Burgundy
Bachelorette
Big Words
Compliance
Cosmopolis
Craigslist Joe
Fat, Sick & Nearly Dead
Girl Rising
Gravity

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 953

Flere Hollywood-film på vej til Netflix

06/09/2014 | Flixfilm

lego film nye netflixSom det tidligere er blevet rapporteret her på Flixfilm.dk, har Netflix indgået en rettighedsaftale med filmselskabet Warner Bros. om deres nyeste udgivelser. Vi har i den anledning kigget i krystalkuglen og set på hvilke film fra filmselskabet vi kan forvente os bliver tilgængelige på streamingtjenesten i fremtiden.

Størstedelen af Warner Bros. nyere udgivelser er allerede tilgængelige på Netflix. Det inkluderer bl.a. Pacific Rim, Gravity, Hobbitten: En Uventet Rejse, We’re the Millers, The Great Gatsby, Gangster Squad, Man of Steel, Operation Argo og The Incredible Burt Wonderstone.

De film fra Warner Bros., som endnu ikke kan ses på Netflix og som dermed må forventes snart vil blive tilføjet er bl.a. Her, Prisoners, Hobbitten: Dragen Smaugs Ødemark, LEGO Filmen, Grudge Match, 300: Rise of an Empire, Transcendence og Godzilla. Der er dermed flere kendte film i vente.

Læs hele artiklen…