Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 959

Pussy Riot med i House of Cards

12/08/2014 | Flixfilm

Den russiske protest og punkrock-gruppe Pussy Riot, der kæmper for ytringsfrihed, fængselsreformer og menneskerettigheder over hele verden er med i den tredje sæson af Netflix-serien House of Cards, som forventes at få premiere til næste år. Det skriver flere amerikanske medier.

Det er medlemmerne Nadezhda “Nadya” Tolokonnikova og Maria Alyokhina, som er blevet set på settet i Baltimore og flere kilder afslører, at aktivisterne ganske rigtig vil medvirke i House of Cards sæson 3.

Pussy Riot’s medvirken i den kommende sæson af House of Cards, kan betyde at den kyniske Frank Underwood (Kevin Spacey) nu ikke blot skal kæmpe med interne konflikter i Det Hvide Hus, Senatet og Kongressen, men også internationale konflikter.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 959

Animationsfilmen Turbo kommer på Netflix

11/08/2014 | Flixfilm

turbo film dreamwork netlix danmarkAnimationsfilmen Turbo fra DreamWorks Animation får premiere på Netflix Danmark d. 17. august. Det melder Netflix’s kommunikationsbureau.

I filmen drømmer sneglen Turbo om at blive verdens hurtigste racerkører, men det er ikke noget de andre langsommelige snegle synes godt om. Turbo kommer dog ud for en ulykke, der gør ham rasende hurtig og Turbo er derfor nu fastbesluttet på at vinde det vinde det ultimative motorløb Indy 500.

Turbo vil være tilgængelig med både de originale amerikanske stemmer og danske. De originale stemmer leveres bl.a. af Ryan Reynolds, Samuel L. Jackson og Snoop Dogg, mens de danske stemmer indtales af bl.a. Amin Jensen, Shaka Loveless og Christian Fuhlendorff.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 959

Nye film og serier på Netflix (Uge 32)

11/08/2014 | Flixfilm

hobbit hobbitten netflixHer kan du se hvilke film og serier, der kom på filmtjenesten Netflix i sidste uge;

Line of Duty (Nye afsnit)
Studentfesten
The Hobbit: An Unexpected Journey (Hobbitten: En Uventet Rejse)
The Lookout

I denne uge kan du glæde dig til mange flere nyheder på Netflix da bl.a. Oz the Great and Powerful, Terminator: Salvation, Cruel Intentions (Sex Games), og Mission Blue vil blive tilgængelig i løbet af de næste par dage.

Hold øje med oversigten på forsiden, som opdateres dagligt med de nyeste titler på Netflix; Flixfilm.dk.


Flixfilm » Netflix » Side 959

Netflix bekræfter Arrested Development sæson 5

10/08/2014 | Flixfilm

arrested development netflix danmarkInternettet har det seneste år været fyldt med rygter om hvorvidt komedieserien Arrested Development ville vende tilbage for en femte sæson, men intet er tidligere blevet bekræftet. Nu har Netflix og Will Arnett, som er en af seriens velkendte skuespillere, imidlertid taget bladet fra munden og begge bekræfter at der kommer en Arrested Development sæson 5.

Streamingtjenesten Netflix var de første til at bekræfte den nye sæson da indholdschefen Ted Sarandos forleden udtalte til USA Today, at der helt sikkert vil komme en ny sæson, men han kunne ikke sige hvornår.

Forleden troppede Will Arnett, der spiller den famøse tryllekunstner Gob, så op hos Jimmy Fallon og bekræftede de verserende rygter direkte på TV. Se klippet nederst.

Det er dermed nu helt sikkert at Arrested Development vender tilbage på Netflix.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 959

Nu på Netflix: Hobbitten – En Uventet Rejse

08/08/2014 | Flixfilm

hobbitten 1 netflix danmarkNu kan du se første film i den fantastiske saga om hobbitten Bilbo Sækker, der drager ud på farefuldt eventyr i Hobbitten: En Uventet Rejse på Netflix.

I det fredelige Hobbiton bor Bilbo, men en dag opsøges han af troldmanden Gandalf, der sender ham ud på et storslået eventyr sammen med 13 dværge for at genvinde kongeriget Erebor fra den frygtindgydende drage Smaug.

Evnetyret bringer Bilbo og dværgene ud på en farefuld rejse gennem mørke skove, levende bjerge og igennem dunkle grotter, alt i mens Bilbo slås med hallucinationer fra den magiske ring og det gådefulde væsen, Gollum.

Filmen er instrueret af Peter Jackson, som også stod bag filmatiseringen af Ringenes Herre-trilogien af J.R.R. Tolkien. Historien om Hobbitten er foreløberen for Ringens Herre-trilogien.

Læs hele artiklen…