Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 967

Flere detaljer om Netflix-serien Sense8

21/06/2014 | Flixfilm

netflix-sense8-danmarkMarts 2013 præsenterede Netflix i samarbejde med The Wachowskis (The Matrix) en ny science fiction-serie, kaldet Sense8. Siden da har det dog været sparsomt med nyheder omkring serien, men nu kan det amerikanske medie Deadline, afsløre mere om handlingen og hvem der medvirker.

Sense8 følger otte personer rundt omkring i verden, der i kølvandet på et tragisk dødsfald, tilknyttes følelsesmæssigt og mentalt til hinanden. De kan ikke kun se og tale med hinanden, som om de var på samme sted, men de har adgang til hinandens dybeste hemmeligheder. Ikke blot skal de finde ud af hvad der skete og hvorfor, og hvad det betyder for menneskehedens fremtid, men de skal gøre det samtidig med, at de bliver jaget af en organisation, som vil fange og dræbe dem.

I serien medvirker bl.a. Naveen Andrews (Lost), Daryl Hannah (Kill Bill), Brian J. Smith (Stargate Universe) og Tuppence Middleton (Jupiter Ascending).

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 967

Rosario Dawson slutter sig til Daredevil

21/06/2014 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix og Marvel har netop offentliggjort, at den anerkendte skuespillerinde Rosario Dawson er med i den kommende superhelte-serie; Daredevil. Serien, der bliver på 13 episoder, har eksklusiv premiere på Netflix Danmark i 2015.

Kendt for hendes roller i Sin City, Death Proff og Grindhouse, vil Rosario Dawson i Daredevil spille en dedikeret ung kvinde, som uventet bliver en del af Matt Murdock’s liv, mens hendes eget turbulente liv ændres konstant i kampen for retfærdighed i nutidens Hell’s Kitchen, New York City.

På rollelisten til Daredevil finder man også Charlie Cox (Boardwalk Empire) som Matt Murdock/Daredevil og Vincent D’Onofrio (Law & Order) som Wilson Fisk/Kingpin.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 967

Nyt talkshow med Chelsea Handler på Netflix

20/06/2014 | Flixfilm

Efter at have prøvet kræfter med originale serier som Orange Is the New Black og Hemlock Grove, kaster Netflix sig nu ud i et nyt område for originalt indhold. Streamingtjenesten har netop annonceret, at der i 2016 kommer et nyt talkshow med den amerikanske komiker Chelsea Handler som vært. Talkshowet kommer eksklusivt på Netflix.

Det er ikke afsløret hvad præcist det nye talkshow vil indholde, men det vil byde på ufiltrerede meninger om aktuelle emner og en masse gæster.

Til oktober har Netflix endvidere premiere på Chelsea Handlers udsolgte stand-up show Uganda Be Kidding Me” Live og i løbet af 2015 vil der komme fire nye eksklusive programmer hvor Handler vil blive klogere på emner som NASCAR, NBA, Silicon Valley og politik.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 967

Netflix på Xbox kræver ikke længere Live Gold

19/06/2014 | Flixfilm

xbox live gold netflixHvis du ser film og serier på en Xbox spillemaskine, så kræver det ikke længere Xbox Live Gold-abonnement for at kunne se Netflix. Det rapporterer flere medier.

Tidligere krævede producenten Microsoft, at brugere skulle have et abonnement hvis de ville se indholdstjenester, heriblandt Netflix på Xbox. Det gør de dog ikke længere hvilket betyder, at alle Netflix-medlemmer nu kan se film og serier uden ekstra omkostninger på Xbox.

Årsagen til Microsoft nu fjerner kravet om abonnement er at kunderne længe har udtrykt kritik af dette, da ingen af konkurrenterne som Sony og Apple kræver at man køber et abonnement. Microsoft har dermed valgt at imødekomme denne kritik.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 967

Martin Sheen med i Netflix-serien Grace and Frankie

19/06/2014 | Flixfilm

Det er netop blevet afsløret, at den kendte skuespiller Martin Sheen får en rolle i Netflix’ kommende komedieserie Grace and Frankie. Det skriver The Hollywood Reporter.

Martin Sheen vil spille overfor de kvindelige komikere Jane Fonda (Grace) og Lily Tomlin (Frankie) i den 13 episoder lange serie og Sheen har fået rollen som Robert, Grace’s mand.

Skuespilleren Martin Sheen har en lang karriere inden for filmmediet og er kendt for sine roller i Apocalypse Now, The Departed og serien The West Wing.

Komedieserien Grace & Frankie handler om veninderne Grace og Frankie, der bliver udsat for en noget uventet situation. Deres mænd er nemlig blevet forelsket i hinanden og vil giftes, hvilket får kvindenes liv til at vende op og ned.

Læs hele artiklen…