Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 972

Nye afsnit på Netflix

24/05/2014 | Flixfilm

sons of anarchy netflixDet spørgsmål vi modtager oftest her på Flixfilm er hvornår der kommer nye afsnit eller sæsoner af bestemte serier. Eftersom det er Netflix der bestemmer hvornår der kommer nyt, må vi desværre ofte skuffe med et utilstrækkeligt svar.

Nu har vi dog, baseret på vores erfaringer og hvornår serierne sidst er blevet opdateret, samlet en kalender, som kan give et praj om hvornår der kommer nye afsnit af de mest populære serier.

Som udgangspunkt lader det til, at serierne på Netflix Danmark bliver opdateret årligt. Der er nogle serier vi er ret sikre på bliver opdateret i de angivende måneder, heriblandt Mad Men og How I Met Your Mother, mens der er serier vi er lidt mere usikre omkring, da Netflix stadig er en forholdsvis ny filmtjeneste i Danmark.

Herunder kan du se hvornår der plejer at komme nye afsnit af de mest populære serier på Netflix;

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 972

Netflix interesseret i royalt drama

24/05/2014 | Flixfilm

netflix crown audience serieStreamingtjenesten Netflix er øjensynligt interesseret i, at købe rettighederne til The Crown, som er en ny royal dramaserie, der er inspireret af teaterstykket The Audience. Det skriver The Hollywood Reporter.

Serien fra Sony Pictures Television, er skabt af Oscar-nominerede Peter Morgan (The Queen, Frost/Nixon) og Stephen Daldry (Billy Elliot, The Reader, The Hours).

Teater-skuespillet The Audience, som serien er inspireret af, handler om Queen Elizabeth II og hendes uegentlig audienser med ministre fra hendes indsættelse i 1952 og frem til i dag. Skuespiller Helen Mirren spiller i stykket Queen Elizabeth II, hvilket hun også gjorde i filmen The Queen fra 2006. En rolle, som indbragte hende en Oscar.

Netflix har ikke ønsket at kommentere oplysningerne.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 972

From Dusk Till Dawn sæson 1 på Netflix Danmark

23/05/2014 | Flixfilm

from dusk till dawn netflix serieNu er der en god grund til at kaste sig over thriller-serien From Dusk Till Dawn, da det sidste afsnit forleden blev sendt på amerikansk tv hvilket betyder, at hele første sæson på 10 episoder nu kan findes på Netflix Danmark.

From Dusk Till Dawn er blevet tilgængelig på Netflix sideløbende med at den er blevet vist i fjernsynet, så hele sæson 1 har ikke været på streamingtjenesten fra start, men ét nyt afsnit er blevet tilføjet hver uge efter premieren i USA. Denne visningsmetode, som ikke er traditionelt for Netflix, har afskrækket mange fra at se serien, så nu da alle afsnit er tilgængelige, kan hele From Dusk Till Dawn ses på een gang.

Serien, der er baseret på den klassiske kultfilm af samme navn og skabt af Robert Rodriguez, handler om bankrøveren Seth Gecko og hans voldelige, uforudsigelige bror, Richard “Richie” Gecko, der er eftersøgt af for et bankrøveri. Serien uddyber tonen og udvider historien i filmen, tilføjer nye figurer og baggrundshistorier og udforsker den mesoamerikanske mytologi bag væsnerne inde i klubben., der har været skyld i adskillelige menneskers død.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 972

Forsvinder fra Netflix: The Dark Knight Rises

22/05/2014 | Flixfilm

dark knight rises netflix danmarkHvis ikke du allerede har set tredje og sidste film i Christopher Nolans Batman-trilogi, bør du snart overveje det. The Dark Knight Rises forsvinder nemlig fra Netflix Danmark d. 27. maj.

I The Dark Knight Rises trues Gotham City af superskurken Bane (Tom Hardy), der vil tilintetgøre byen og samtidig er Catwoman (Anne Hathaway) på spil. Bruce Wayne (Christian Bale) er dog gået på pension og bliver derfor nødsaget til at vende tilbage til rollen som Batman og udkæmpe Bane.

I filmen medvirker også Joseph Gordon-Levitt, Michael Caine, Morgan Freeman og Gary Oldman. The Dark Knight Rises fra 2012 er efterfølgeren til Batman Begins og The Dark Knight.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 972

Nu på Flixfilm: Netflix linkes med IMDb

22/05/2014 | Flixfilm

netflix imdb flixfilm danmarkTjekker du altid IMDb inden du ser en film på Netflix? Så er der hermed godt nyt for Flixfilm.dk har lanceret en ny funktion, således man nemt kan finde flere detaljer om de nyeste film og serier på Netflix.

Den nye funktion, som blev introduceret for et par uger siden betyder, at man ved et enkelt klik kan få oplyst flere informationer om en titel, heriblandt genre, rolleliste og rating. Linket til IMDb finder man ude til højre i oversigten på Flixfilm.dk.

IMDb (Internet Movie Database) er en online filmdatabase med informationer omkring stort set alle film og serier. Det er i særdeleshed karakteren fra IMDb som mange benytter sig af. Karakteren på IMDb er baseret på brugeranmeldelser og mange mener den giver et mere retvisende billede end andre ratingsystemer, heriblandt Netflix eget. Jo højere karakter, jo bedre skulle filmen gerne være. Bemærk at IMDb er en amerikansk side og derfor er sproget på hjemmesiden også på engelsk.

Læs hele artiklen…