Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 982

Homeland sæson 2 kommer snart på Netflix

31/03/2014 | Flixfilm

homeland serie netflix danmarkNetflix har netop annonceret, at anden sæson af den populære serie Homeland har premiere på streamingtjenesten søndag d. 6 april. Første sæson af Homeland kan ses allerede nu på Netflix.

Homeland er en amerikanske tv-serie der handler om en officer hos CIA (Central Intelligence Agency), der mener at en amerikansk marinesoldat, som blev holdt fanget af Al-Qaeda, er blevet omvendt af terroristerne og nu har planer om, at ødelægge den amerikanske infrastruktur indefra. Serien har skuespillerne Claire Danes og Damian Lewis i rollerne som henholdsvis officer og marinesoldat.

Sæson 2 af Homeland har været længe ventet blandt de danske Netflix-medlemmerne og en undersøgelse foretaget af Flixfilm tidligere på året viste, at serien er den meste fortrukne blandt danskerne.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 982

Netflix opruster med mere indhold fra BBC

31/03/2014 | Flixfilm

bbc netflix dkBritiske BBC og Netflix har udvidet deres samarbejde, således der nu er mulighed for at se endnu flere tv-serier fra den traditionsrige og respekteret tv-station på streamingtjensten. Mange af de eksisterende serier på Netflix fra BBC har derfor fået endnu flere afsnit, mens helt nye serier også er blevet tilføjet. Alle de nye programmer fra BBC kan ses på Netflix fra i dag.

Nu kan man bl.a. finde serien A Young Doctor’s Notebook på Netflix Danmark. Her spiller Jon Hamm (Mad Men) og Daniel Radcliffe (Harry Potter) doktoren Vladimir Bomgard, som befinder sig på et lille hospital i Rusland. Dr. Vladimir kommer dog ud på et sidespor og begynder at udskrive morfin til sig selv. De første fire episoder af A Young Doctor’s Notebook kan nu ses på Netflix Danmark.

Herudover kan man også se sæson 2 af den anmelderroste serie Sherlock eksklusivt på Netflix. Serien følger den berømte detektiv Sherlock (Benedict Cumberbatch) og makkeren John Watson (Martin Freeman) navigere rundt i en labyrint af kryptiske spor og dødbringende kriminelle for at finde frem til sandheden. Sæson 3 af Sherlock kommer på Netflix i begyndelsen af 2015.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 982

Nye film og serier på Netflix (Uge 13)

31/03/2014 | Flixfilm

I sidste uge kom der 20 nye titler på Netflix Danmark. Se bl.a. Will Smith som håbløs superhelt i actionkomedien Hancock, Jim Carrey som skruppelløs forbryder i Fun with Dick And Jane eller et remake af klassiskeren Night of the Living Dead fra 1968. Se alle de nye film og serier, som nu er tilgængelige på Netflix herunder;

After Tiller
Born into Brothels: Calcutta’s Red Light Kids
Cheech & Chong’s Nice Dreams
Connected: An Autoblogography about Love, Death and Technology
Elena Undone
Fun with Dick & Jane
Hancock
Louder Than a Bomb
Masterminds
Night of the Living Dead

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 982

Serien From Dusk Till Dawn får endnu en sæson

27/03/2014 | Flixfilm

from dusk till dawn sæson 2 netflixDet er netop blevet annonceret, at serien From Dusk Till Dawn med de to utilregnelige bankrøvere og brødre Seth Gecko og Richard “Richie” Gecko vender tilbage for en sæson 2. På nuværende tidspunkt er serien kun kommet til tredje afsnit af første sæson, men produktionsselskabet føler sig så sikre på seriens succes, at de har fornyet den for yderligere en sæson. Den nye sæson vil også kunne ses på Netflix Danmark når den får premiere.

Serien From Dusk Till Dawn, som er skabt af kultinstruktøren Robert Rodriguez, handler om Seth Gecko og Richard “Richie” Gecko, der er på flugt fra FBI efter et blodigt bankrøveri. Under flugten til Mexico støder Seth og Richie på den tidligere præst og hans familie, som de tager som gidsler. De bruger familiens autocamper til at krydse grænsen, og der opstår kaos, da gruppen gør et stop ved en stripklub fuld af vampyrer. Serien er baseret på filmenklassikeren From Dusk Till Dawn fra 1996. Filmen er også skabt af Robert Rodriguez og skrevet af Quentin Tarantino.

Den kommende sæson af From Dusk Till Dawn bliver ligeledes på 13 afsnit som seriens første sæson. Serien er oprindelig skabt af El Rey Network, men Netflix har erhvervet sig rettighederne til From Dusk Till Dawn i alle lande uden for USA. Serien vises i forlængelse af premieren på El Rey tv-kanalen og derfor er alle afsnit ikke tilgængelige på sammen tid, men afsnittene kommer på streamingtjenesten i løbet af mindre end 24 timer efter premieren.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 982

Prisvindende dokumentar om 3D-print på Netflix

26/03/2014 | Flixfilm

print the legend netflix 3d dokumentarNetflix har annonceret, at de har købt rettighederne til filmen Print the Legend, der handler om 3D-printer teknologi og som netop har vundet en prestigefyldt pris ved dette års SXSW Film Festival. Dokumentaren går bagom de største amerikanske virksomheder indenfor 3D-printning, der alle kæmper for en dominerende rolle i det hastigt udviklende og banebrydende marked for 3D-printer teknologi. Filmen Print the Legend vil få eksklusiv premiere på Netflix Danmark i 2014. Den endelige premieredato er endnu ikke bekræftet.

3D printning er ved at ændre verden og nedbryde den industrielle infrastruktur. Ved hjælp af en 3D printer kan alle snart sidde derhjemme og lave alt fra menneskelige organer til våben. Verden står dermed overfor den næste industrielle revolution. Dokumentaren Print the Legend følger menneskerne som i hård konkurrence vil bringe 3D-teknologien til ethvert hjem. For dem det lykkedes, vil der være store formuer på spil og en plads i historiebøgerne. Print the Legend er både en dokumentar om 3D-printning og en historie om hvad det kræver for at kunne leve den amerikanske drøm.

Læs hele artiklen…