Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 99

Nyheder på Netflix (Uge 24 – 2025)

16/06/2025 | Flixfilm
Se ‘The Northman’ på Netflix.

I denne artikel har vi samlet et overblik over alle de nye film og serier på Netflix Danmark.

I alt 30 titler blev tilføjet til det danske udvalg i sidste uge.

Blandt nyhederne finder man den episke vikingefilm The Northman, The Exorcist: Believer, 28 uger senere, Tenet, Copycat, Jigsaw, Antz og helt nye afsnit af actionserien Fubar med Arnold Schwarzenegger, mens Netflix også havde premiere på Christopher Nolan Batman-trilogi som indeholder filmene Batman Begins, The Dark Knight og The Dark Knight Rises.

Se alle nyhederne herunder;

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 99

‘Squid Game’ slutter med den mørkeste og mest intense sæson

14/06/2025 | Flixfilm

Om mindre end to uger er det tid til at sige farvel til ‘Squid Game’ – den mest populære Netflix-serie nogensinde!

Den 27. juni har tredje og sidste sæson af overlevelsesserien nemlig premiere på streamingtjenesten.

Netflix har de seneste par måneder teaset den nye sæson, men nu har de frigivet den endegyldigt sidste trailer inden at sæsonen lander.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 99

‘Brick’: Se trailer til klaustrofobisk Netflix-thriller

13/06/2025 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har netop løftet sløret for den kommende psykologisk thriller ‘Brick’, som lader til at være til fans af ‘The Platform‘ eller ‘Cube’.

Overlevelsesthrilleren handler nemlig om et par, der er fanget i en bygning hvor der sker uforklarlige ting, og som det umiddelbart virker til at være umulig at komme ud af!

‘Brick’ har premiere på Netflix den 10. juli, og nederst i artiklen kan du se den officielle trailer.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 99

Netflix klar med teaser til ny sæson af hitserien ‘The Diplomat’

12/06/2025 | Flixfilm

Den politiske spændingsserie ‘The Diplomat’ vender tilbage med nye afsnit til foråret.

Det har Netflix netop annonceret, samtidig med at se har frigivet en teaser til sæson 3, som kan ses nederst i artiklen.

Streamingtjenesten har ikke frigivet en konkret premieredato på sæson 3, men anden sæson havde premiere den 31. oktober 2024, så det bliver formentlig omkring samme tid, at den nye sæson lander.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 99

Netflix-serien ‘Reservatet’ taber pusten efter global succes

11/06/2025 | Flixfilm

Efter at have været en verdensomspændende succes i over fire uger, er interessen for den danske Netflix-serie ‘Reservatet’ så småt begyndt at aftage.

Streamingtjenesten Netflix har netop afsløret, at krimiserien i øjeblikket ligger på top 10 i 37 lande og er blevet set 2,6 millioner gange i den seneste uge.

Det er en markant tilbagegang sammenlignet med sidste uge, hvor ‘Reservatet’ var blandt de mest sete i hele 77 lande.

Læs hele artiklen…