Den 21. november møder vi igen gangsteren Frank ”The Fixer” Tagliano, når Lilyhammer sæson 3 får premiere på Netflix Danmark. I den forbindelse har Netflix netop udsendt en trailer til at fortrænge ventetiden. Se klippet nederst.
I den nye sæson, som bl.a. gæstes af musikeren Bruce Springsteen og Tony Sirico (The Sopranos), rejser Roar til Brasilien for at møde en kvinde han har mødt over internettet. Han kommer du hurtigt i problemer og derfor er det op til Frank at rette op på tingene. Dog er dog ikke så nemt, da en amerikansk “ven af familien”, kommer til Lilyhammer, Norge og forventer at Frank indordner sig efter hans regler.
Steven Van Zandt spiller hovedpersonen Frank Tagliano og han har flere kasketter på i produktionen som producer, manuskriptforfatter, og komponist på serien. Endvidere får Steven Van Zandt sin debut som instruktør af sidste afsnit i sæson 3.
Den 21. november vender Netflix-serien Lilyhammer tilbage med en tredje sæson og forventningerne til de nye sæson er tårnhøje. Budgettet og ambitionerne er blevet hævet betragteligt og nu kan hovedrolleindehaver Steven Van Zandt afsløre, at en af hans populære kollegaer fra musikbranchen får en rolle i serien.
Der er tale om ingen ringere end den amerikanske musiker Bruce Springsteen, som i en af sine første roller som skuespiller, vil medvirke i Lilyhammer sæson 3 som ejer af et lighus.
Bruce ‘The Boss’ Springsteen og Steven Van Zandt kender hinanden særdeles godt, da Steven spiller med i The E Street Band, der har indspillet og turneret med Bruce Springsteen siden 1972.
Den danske filmfond Copenhagen Film Fund vil gerne have internationale dramaserier til Danmark og afsløre overfor MediaWatch, at fonden på nuværende tidspunkt er i dialog med bl.a. streamingtjenesten Netflix.
“Vi ligger i generelle dialoger med både Netflix og HBO Nordic om flere projekter. Vi opmuntrer dem til at investere i dansk drama,” siger adm. direktør Thomas Gammeltoft, Copenhagen Film Fund.
Det er især Netflix-serien Lilyhammer, som filmfonden skæver til. Lilyhammer er nemlig blevet produceret den norske tvstation NRK i samarbejde med Netflix. Serien er blevet så stor en succes for streamingtjenesten, at en tredje sæson er på vej.
Anden sæson af krimiserien Lilyhammer har været længe undervejs, men nu tyder det på at den snart får premiere. Netflix har nemlig annonceret på deres streaming-tjeneste, at sæson 2 får premiere til december. Der er dog endnu ingen konkret dato. Længere nede i artiklen kan du se en trailer for den kommende sæson.
I Lilyhammer kommer den tidligere mafiaboss Frank Tagliano under vidnebeskyttelse og han bliver derfor sendt til byen Lilyhammer i Norge. Her starter han sit nye liv under navnet Giovanni Henriksen, men han kan dog ikke ligge de dårlige vaner fra sig. Han kommer derfor hurtigt i politiets søgelys, da han begynder at styre det kriminelle miljø i Lilyhammer.
Lilyhammer er den første originale serie som Netflix udviklede i samarbejde med den norske tv-station NRK og Netflix er allerede i gang med forhandlingerne omkring en sæson 3. Seriens hovedrolleindehaver er Steven Van Zandt, som blandt andet er kendt for sin rolle i The Sopranos.