Det er netop blevet annonceret, at serien From Dusk Till Dawn med de to utilregnelige bankrøvere og brødre Seth Gecko og Richard “Richie” Gecko vender tilbage for en sæson 2. På nuværende tidspunkt er serien kun kommet til tredje afsnit af første sæson, men produktionsselskabet føler sig så sikre på seriens succes, at de har fornyet den for yderligere en sæson. Den nye sæson vil også kunne ses på Netflix Danmark når den får premiere.
Serien From Dusk Till Dawn, som er skabt af kultinstruktøren Robert Rodriguez, handler om Seth Gecko og Richard “Richie” Gecko, der er på flugt fra FBI efter et blodigt bankrøveri. Under flugten til Mexico støder Seth og Richie på den tidligere præst og hans familie, som de tager som gidsler. De bruger familiens autocamper til at krydse grænsen, og der opstår kaos, da gruppen gør et stop ved en stripklub fuld af vampyrer. Serien er baseret på filmenklassikeren From Dusk Till Dawn fra 1996. Filmen er også skabt af Robert Rodriguez og skrevet af Quentin Tarantino.
Den kommende sæson af From Dusk Till Dawn bliver ligeledes på 13 afsnit som seriens første sæson. Serien er oprindelig skabt af El Rey Network, men Netflix har erhvervet sig rettighederne til From Dusk Till Dawn i alle lande uden for USA. Serien vises i forlængelse af premieren på El Rey tv-kanalen og derfor er alle afsnit ikke tilgængelige på sammen tid, men afsnittene kommer på streamingtjenesten i løbet af mindre end 24 timer efter premieren.
Netflix har netop offentliggjort, at den længeventede sæson 2 af serien Orange Is the New Black får premiere på streamingtjenesten den 6. juni 2014. Alle 13 afsnit i den nye sæson vil være tilgængelig fra denne dato og kan kun ses på Netflix.
Serien Orange Is the New Black er baseret på Piper Kermans biografi af samme navn. Piper Kerman blev i 1998 sigtet for hvidvaskning af penge og smugling af narkotika. Hun erkendte sig skyldig og afsonede 15 måneder i et amerikansk kvinde-fængsel. Alle skuespillerne fra første sæson vender tilbage til deres roller i den nye sæson, bortset fra Laura Prepon, der af uoplyste grunde har valgt at forlade serien. Om dette er hendes eget valg eller om produceren Jenji Kohan har skrevet hende ud af serien, vides ikke. Laura Prepon vender dog tilbage for et par enkle afsnit for at færdiggøre historien omkring hendes karakter, skriver The Hollywood Reporter. I serien spiller Laura Prepon den fængslede Alex Vause.
Vi har tidligere skrevet, at streamingtjenesten Netflix var meget interesseret i at lave en ny sæson af Arrested Development, men at forhandlingerne med skuespillerne stadig var i gang. Nu er Netflix dog kommet med nye udtalelser som antyder, at forhandlingerne er ved at være på plads.
Ted Sarandos, indholdschef hos Netflix, udtalte nemlig forleden ved en konference, at der er ingen tvivl om at Arrested Development vender tilbage til Netflix. Det er dog usikkert om der bliver tale om en sæson 5 eller en regulær spillefilm. Seriens skabere har nemlig i længere tid udtrykt ønske om, at lave Arrested Development i spillefilmslængde. Det er desuden ikke planlagt hvornår optagelserne eventuelt vil starte, da Netflix stadig i gang med planlægningen, som er lidt af et puslespil, da alle seriens skuespillere har gang i andre projekter.