Hver uge offentliggører Flixfilm en liste over de nyeste film og serier på streamingtjenesten Netflix. I sidste uge blev der kun tilføjet en ny film til Netflix Danmark;
Filmen Harry Potter og Dødsregalierne – Del II er det sidste kapitel i den ekstremt populære historie om troldmanden Harry Potter. Harry og hans venner Ron og Hermione står over for deres hidtil største udfordring, da de skal tilbage til troldmandsskolen Hogwarts, som nu er under ledelse af Severus Snape, for at finde og ødelægge den onde Voldemorts sidste horcruxes. Men da Voldemort bliver bekendt med deres mission, starter den hidtil største kamp.
Antallet af sidste uges nye film er ikke prangende, men i næste uges kan du glæde dig til serien Derek som får premiere på Netflix torsdag d. 12. september. Derek er en bitter-sød komedieserie om en gruppe outsidere og serien er skabt af den engelske komiker Ricky Gervais, som desuden selv spiller med i serien som den uskyldige Derek Noakes. Seriens 7 afsnit vil være eksklusivt tilgængelig på Netflix og vil dermed kun kunne ses her. Desuden har Netflix, som beskrevet i gårdagens nyhed, sikret sig de nordiske rettigheder til flere film fra Warner Bros. Der skulle være tale om store biograffilm. Netflix har angivetligt betalt ca. 185 millioner kroner for rettighederne til 10 film. Hvornår disse film vil blive tilgængelige på Netflix Danmark vides dog ikke.
Netflix er verdens største streaming-tjeneste med mere end 38 millioner medlemmer i 40 lande. På Netflix findes der over en milliard timers tv-serier og film, og nu også eksklusive serier som House of Cards. Netflix er reklamefrit og kan ses på stort set alle platforme som PC, PS3, Wii, Xbox, iPhone, iPad m.m.