Husk at du kan diskutere ugens nye film og serier i vores debatforum. Du kan også stemme om hvilken af ovenstående nye film som er bedst. Det er en bruger på forummet som på eget initiativ har iværksat afstemningerne. Hvis du har problemer med Netflix eller har andre spørgsmål, kan du også få svar på dem i debatforummet.
Det drejer sig om Tim Burtons horrorkomedie Dark Shadows med Johnny Depp i hovedrollen og Discovery-serien Sons of Guns om en familieejet våbenfabrik samt sjette sæson af den populære komedieserie How I Met Your Mother.
Herudover blev der også tilføjet en række trailere til Netflix’ kommende horrorserie Hemlock Grove. Serien vil være eksklusivt tilgængelig på Netflix og den får premiere 19. april hvor alle 13 afsnit vil kunne ses med det samme. Hemlock Grove er instrueret af Eli Roth som tidligere har stået bag gyserne Cabin Fever og Hostel. Se trailer herunder;
De nye titler er normalt tilgængelige på Netflix i en periode på 1-2 år før de forsvinder og erstattes med nye titler. Hvis en film kun er tilgænglig i en ekstraordinær kort periode, så plejer Netflix at gøre deres kunder opmærksomme på det. Det er som udgangspunkt ikke muligt, at se hvornår film og serier forsvinder på Netflix. For nogle år siden offentliggjorde Netflix datoer hvis en titel ville forsvinde inden for 14 dage. Denne service tilbyder de dog ikke mere. Sandsynligvis fordi, at de gerne vil fjerne fokus fra at film og serier ikke er tilgængelige på Netflix for evigt.
Herudover har Netflix som en del af markedsføringsstrategien for den kommende sæson af Arrested Development tilføjet nedenstående titler, som der reelt ikke findes, men som der refereres til i serien. Der er delte meninger om denne reklamestrategi, men Netflix har garanteret bevis for, at det lokker flere seere til serien. Netflix benyttede nemlig samme strategi tilbage i december hvor de ligeledes tilføjede 10 falske titler. Til kritikerne, burde alle filmreferencer nu være offentliggjort og derfor vil der sandsynligvis ikke komme flere falske titler i fremtiden. Medmindre, Netflix vælger at benytte samme strategi i forbindelse med andre produktioner.