Streamingtjenesten Netflix har i dag tilføjet mange nye film og serier til deres service – så mange, at der ikke er plads til dem på forsiden her på Flixfilm. Men da vi ved at mange af vore læsere gerne vil se en fuld liste med det samme og ikke kan vente til ugens opsamling, bringer vi her en liste over alle de nye film og serier som er kommet på Netflix det seneste døgn;
Nu kan du se sæson 4 af den populære tv-serie Sons of Anarchy på Netflix Danmark. Seriens første sæsoner er ligeledes tilgængelige på Netflix.
Sons of Anarchy er en amerikansk dramaserie om motorcykelklubben SAMCRO (Sons of Anarchy Motorcycle Club, Redwood Original), hvor medlem Jackson “Jax” Teller begynder, at stille spørgsmål til livet. Motorcykelklubben bevæger sig på lovens kant hvilket ikke er foreneligt med Jax, som netop er blevet enefar da konen Wendy er narkoman.
Blandt seriens skuespillere finder man bl.a. Charlie Hunnam (Pacific Rim), Ron Perlman (Drive) og Katey Sagal (Futurama). Sons of Anarchy har modtaget stor begejstring fra anmeldere og har vundet et utal af priser, heriblandt 1 Emmy Awards.
Nu kan du se sæson 5 af den populære serie Breaking Bad på Netflix Danmark. Der er tale om 1. del af sæson 5 på i alt 8 afsnit. De resterende afsnit af femte sæson får premiere på amerikansk TV til august. De øvrige sæsoner af Breaking Bad er også tilgængelige på Netflix.
Breaking Bad er en amerikansk dramaserie omhandlende Walter White, som er kemilærer på den lokale skole, indtil han en dag bliver diagnosticeret med dødelig lungekræft. Da familiens økonomiske fremtid afhænger af Walters indkomst, finder han sammen med den tidligere studerende Jesse Pinkman, hvorefter de to begynder af fremstille og sælge metamfetamin.
Seriens hovedpersoner; Walter og Jesse spilles af henholdsvis Bryan Cranston (Malcolm In the Middle, Drive) og Aaron Paul (Mission: Impossible 3). Breaking Bad har modtaget store roser og har vundet et utal af priser, heriblandt 7 Emmy Awards.
Fra i dag kan du se den populære serie Family Guy på Netflix. Der er foreløbigt 5 sæsoner tilgængelige. Det forventes, at der vil blive tilføjet flere sæsoner af Family Guy til Netflix i fremtiden.
Family Guy er en amerikansk voksen tegnefilm og handler om familien Griffin, bestående af Peter, Lois, børnene Meg, Chris og Stewie samt deres talende hund. Familien bor i byen Quahog, Rhode Island. Komikken er direkte, vulgær og uforklarlig. og der gøres ofte grin med den amerikanske kultur.
Family Guy fik premiere på amerikansk tv i 1998, men blev efter kun tre sæsoner droppet. Serien blev dog genoptaget efter 2 år og har fortsat lige siden. Der er på nuværende tidspunkt lavet i alt 210 afsnit af Family Guy, fordelt over 11 sæsoner. I Danmark vises Family Guy også på DR3.
Hermed giver vi dig et tip til hvordan du får en oversigt over de nyeste film og serier på Netflix. Bemærk venligst, at der er tale om nyeste titler i henhold til produktionsår og ikke seneste tilføjede til Netflix. De seneste tilføjede titler kan du finde på forsiden.
Til at finde de nyeste titler benyttes samme link som blev præsenteret for et par uge siden i forbindelse med, at man kunne finde titler med danske undertekster. Dette link kan nemlig også benyttes til at finde de senest producerede film og serier på Netflix. Dette gøres ved, at vælge “alle” i menuen og derefter vælge at sortere titlerne efter årstal. Herefter kan du søge igennem alle tilgængelige titler på Netflix. På nuværende tidspunkt er den nyeste titel House of Cards (2013) og den ældste er Borte med Blæsten (1939).
Find de nyeste film og serier på Netflix her: Link.