Serien Arrow kommer på Netflix Danmark
08/10/2014 | FlixfilmDen 15. oktober bliver første sæson af action-serien Arrow tilgængelig på Netflix Danmark. Det oplyser Netflix i en pressemeddelelse.
Serien Arrow er baseret på DC Comics superheltekarakter Green Arrow, og fortæller historien om, hvordan Oliver Queen gik fra en at være en forkælet rigmandssøn til superhelt efter at have været strandet på en øde ø i flere år. Han vender dog hjem og sammen med Felicity Smoak og John Diggle beslutter Oliver Queen sig for at bekæmpe kriminalitet i Starling City med bue og pil. I løbet af første sæsons 23 episoder introduceres også til flere kendte figurer fra DC Comics superhelte-univers.
I serien medvirker bl.a. Stephen Amell som Oliver Queen, samt Katie Cassidy, David Ramsey, Willa Holland og Paul Blackthorne. Arrow er udviklet af Greg Berlanti, Marc Guggenheim og Andrew Kreisberg.