Netflix har stor global succes
27/04/2013 | Flixfilm
Serien House of Cards er én af grundene til, at Netflix i øjeblikket oplever stor succes. Serien blev rost af mange kritikere og kunderne var tilsyneladende også vilde med den, da kun 8.000 ud af 3 millioner nye kunder valgte at opsige deres abonnement efter prøveperioden. Netflix forventer, at samme effekt vil ske med horrorserien Hemlock Grove som fik premiere i sidste uge. Hemlock Grove blev set af flere i sin første weekend end det var tilfældet med House of Cards og er populær hos det unge publikum.
Netflix fik i første kvartal af 2013 et overskud på 2,7 mio. dollar, hvilket er en betydelig forbedring fra sidste års tab i første kvartal på 4,6 mio. dollar. Omsætningen i Netflix voksede også mere end forventet, med 18 pct., til 1 mia. dollar.




