Premieredatoen for Netflix-serien Marco Polo klar
29/08/2014 | Flixfilm Fra 12. december kan du komme ud på eventyr med Marco Polo når Netflix helt nye originale serie får premiere på streamingtjenesten. Se de første billeder og læs mere om serien herunder.Den længe ventede dramaserie Marco Polo er baseret på den berømte opdagelsesrejsendes eventyr i Kublai Khans hof i det 13. århundredes Kina. En verden fyldt med grådighed, forræderi, seksuelle intriger og voldsom rivalisering.
Marco Polo er optaget i Italien, Kasakhstan og Malaysia og byder på en masse internationale skuespillere. I serien spiller den italienske skuespiller Lorenzo Richelmy, bedst kendt for sin optræden i filmen Cloud Atlas, rollen som Marco, Beijing-fødte Zhu Zhu spiller Marcos kærlighed Kokachin. Joan Chen (Twin Peaks), og Benedict Wong (Prometheus) optræder som henholdsvis kejserinde Chabi og kejser Kublai Khan.