Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Pablo Escobar

Anmeldelse: ‘Drug Lords’ – sæson 1

30/01/2018 | Flixfilm

‘Drug Lords’ er en halvhjertet affære, der nærmere minder om en parodi på dokumentargenren end et seriøst bud på et indblik i narkobaronernes liv. Brug hellere tiden på at se eller gense ‘Narcos’ i stedet for denne skuffende minidokumentarserie.

Skrevet af Frederikke Goth.

Minidokumentarserien ‘Drug Lords’ består af fire episoder med hver sin case om en af de største narkobaroner nogensinde, hvordan de har opbygget deres imperier, tjent styrtende med penge og hvorledes det hele er blevet skilt ad igen af narkopolitet. Med navne som Pablo Escobar og Frank Lucas, så burde der være nok kød på til at lave et brag af en dokumentar med masser af action og livet i den ulovlige overhalingsbane. Men meget lig narkokartellerne, så viste det sig at være for godt til at være sandt og hele herligheden ender med at smuldre mellem hænderne.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Pablo Escobar

Netflix bekræfter flere sæsoner af Narcos

06/09/2016 | Flixfilm

narcos nye afsnit netflixDet er ikke længe siden at Netflix havde premiere på Narcos sæson 2, men nu kan streamingtjenesten allerede afsløre at der også kommer en sæson 3 og 4 af serien. Dermed er hele to nye sæsoner på vej, hvoraf Narcos sæson 3 vil få premiere i 2017. Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

I de første to sæsoner af Narcos har vi som bekendt fulgt op og nedturene for Pablo Escobar (Wagner de Moura), der var lederen af Medellín-kartellet, og hvorledes historien udspiller sig i de nye afsnit er dermed usikkert. Det amerikanske magasin EW mener at vide, at de kommende sæsoner vil have Cali-kartellet som udgangspunkt.

Cali-kartellet distancerede sig hurtigt fra Pablo Escobar og var aktive helt til 1998. De havde blandt andet æren af at introducere Europa for kokain og kontrollerede på et tidspunkt 90% af markedet.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Pablo Escobar

Trailer: Pablo Escobar tilbage i Narcos sæson 2

22/07/2016 | Flixfilm

narcos sæson 2 trailer netflixSnart har streamingtjenesten Netflix premiere på anden sæson af den spansk/amerikanske serie Narcos, der omhandler berygtede narkobaron Pablo Escobar og modbydelige narkokrige som rasede i Colombia i 1980-90’erne. I den forbindelse har filmtjenesten netop udsendt en ny trailer, som kan ses nederst i artiklen. Alle episoder af Narcos sæson 2 kan ses på Netflix Danmark fra 2. september.

I den nye sæson af Narcos fortsætter menneskejagten på Pablo Escobar og hans narkokartel efter han i slutningen af første sæson undslap fra fængslet – som han i øvrigt selv havde bygget. Hvis man kender historien ved man allerede hvad der herefter sker, men ellers bør man nok holde sig fra Wikipedia hvis man vil overraskes.

Narcos viste sig at blive et relativt stort hit for Netflix og streamingtjenesten har tilmed udtalt, at Narcos sæson 1 er blevet set af ligeså mange – hvis ikke flere – som Game of Thrones. Trods seriens popularitet er det usikkert om der kommer flere sæsoner, da historien om Pablo Escobar som bekendt synger på sidste vers. I så fald må andre narkobaroner komme i centrum i fremtidige sæsoner.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Pablo Escobar

Pablo Escobars bror vil gennemse Narcos sæson 2 før premiere

12/07/2016 | Flixfilm

narcos sæson 2 netflixEn af de mere kuriøse sager er dukket op i forbindelse med den snarlige premiere på anden sæson af Narcos, som kan ses på Netflix Danmark d. 2 september. Pablo Escobars bror; Roberto Escobar har nemlig udsendt en officiel anmodning om at gennemse den nye sæson før premieren på streamingtjenesten. Det skriver det amerikanske medie Deadline.

I anmodningen, som er udsendt gennem Escobar Inc., lyder det; “Jeg indsender en formel og venlig anmodning om at gennemgå dette materiale (Narcos sæson 2, red.) alene på et oplysende grundlag. Den skildrer mig, mit liv, min familie og min bror. Jeg tror ingen andre i verden er i stand til at bestemme rigtigheden af materialerne end mig,” lyder det i erklæringen fra Roberto, som var revisor for Medellínkartellet og styrede den dertilhørende dødspatrulje.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Pablo Escobar

Narcos sæson 2 på Netflix til september

13/06/2016 | Flixfilm

narcos sæson 2 netflixTil efteråret vender den længeventet anden sæson af Narcos tilbage på Netflix Danmark når alle ti episoder af sæson 2 får eksklusiv premiere på streamingtjenesten d. 2. september. Det skriver Netflix i en pressemeddelelse. Streamingtjenesten har samtidig sendt en lille video på gaden, som bekræfter premieredatoen. Se klippet nederst i artiklen.

Selvom om handlingsforløbet i Narcos sæson 2 endnu ikke er blevet oplyst, så har Netflix i forbindelse med offentliggørelsen af premieredatoen, advaret om at man ikke bør kaste sig over Wikipedia, da serien som bekendt er baseret/inspireret på virkelige hændelser. Dette er selvfølgelig fortalt med et glimt i øjet, men man bør nok alligevel lade være med at læse om begivenhederne, hvis ikke man er så bekendt med historierne om kampene mellem narkokartellerne.

Læs hele artiklen…