Ny trailer til Netflix-dokumentar om 3D print
14/09/2014 | FlixfilmNetflix har netop udsendt en helt ny trailer til Print The Legend, der er en dokumentar om den revolutionerende 3D-printer teknologi. Print The Legend kan ses eksklusivt på Netflix fra 26. september. Se det nye klip nederst i artiklen.
I Print The Legend følger man opstarten af de to entreprenør-virksomheder MakerBot og Formlabs, der kæmper for at få 3D-printere ud til forbrugerne før de store giganter og etablerede virksomheder. Målet er at lave nemme maskiner som alle og enhver kan betjene.
Hvis det lykkedes at få 3D-printere ud i de private hjem, står verden overfor den næste industrielle revolution. For alle kan ved hjælp af en 3D-printer snart producere alt fra menneskelige organer til våben hjemme hos dem selv.