TV-kokken og manuskriptforfatteren Adam Price, som udover at stå bag gryderne også har skrevet de danske serier ‘Borgen’ og ‘Herrens Veje, er blevet hyret af streamingtjenesten Netflix til at forfatte en ny nordisk stor-serie; ‘Ragnarok’.
Det oplyser Netflix i en pressemeddelelse.
‘Ragnarok’, der bliver på 6 episoder og på det norske modersmål, beskrives som værende et coming-of-age-drama, som tager sit afsæt i og bidrager med en ny og forhåbentlig overraskende vinkel i fremstillingen af den nordiske mytologi.
Om ‘Ragnarok’ udtaler Adam Price;
“Det er en stor fornøjelse at være med til at skabe en ny norsk Netflix-serie. Vi tror på, at Norden har sin egen stemme, når det kommer til historiefortælling, og det vil vi gerne være med til at vise med denne stort anlagte serie, som bliver skrevet af et nordisk forfatterhold bestående af forfattere fra Norge, Sverige og Danmark”.
Komikeren John Hodgman’s seneste stand-up show; Ragnarok får i slutningen af måneden premiere på Netflix. Det er endnu ikke bekræftet, at showet får premiere i Danmark, men eftersom USA, Canada og UK er blevet bekræftet, vurderer vi, at showet ligeledes vil blive tilgængeligt på den danske Netflix. John Hodgman’s Ragnarok vil kunne ses eksklusivt på Netflix fra d. 30. juni. Se traileren til stand-up showet Ragnarok nederst.
I Danmark er John Hodgman nok mest kendt for sin rolle som korrespondent i det politiske comedyshow The Daily Show med Jon Stewart. Andre vil huske John Hodgman som PC i de gamle Apple reklamer.
John Hodgman’s Ragnarok er det seneste eksempel på, at Netflix forsøger at erhverve sig eksklusivt indhold til streamingtjenesten. Forleden fik dokumentaren Art of Conflict ligeledes eksklusiv premiere på Netflix. Den handler om konflikterne i Irland og forsøger gennem byens kunst, at finde forklaringen på de langvarige konflikter. Dokumentaren er skabt af Valeri Vaughn og berettes af hendes bror, komikeren Vince Vaughn.