Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Regeringen

Regeringen: Netflix skal lave flere danske film og serier

03/07/2018 | Flixfilm

I sidste uge kunne regeringen og Dansk Folkeparti præsentere et nyt medieforlig efter flere måneders forhandlinger.

Medieforliget byder blandt andet på en afskaffelse af licensen og en udflytning af Radio24syv, men også sanktioner overfor internationale streamingtjenester, heriblandt Netflix.

Der står således i medieforliget, at udenlandske streamingtjenester som Netflix og HBO Nordic skal tvinges til at investere to procent af deres danske omsætning i danske film og serier.

Hvorledes myndighederne vil holde øje med streamingtjenesterne melder historien intet om, men det er ingen hemmelighed at Netflix med over 33 pct af de danske husstande som abonnementer er en indbringende forretning.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Regeringen

Netflix skal betale moms i Danmark

03/04/2014 | Flixfilm

netflix dyrere 2015 stiger prisAbonnementsprisen til streamingtjenesten Netflix kan meget vel stige til næste år, da et bredt flertal Folketinget vil ændre momsreglerne således, at Netflix skal til at betale den danske moms på 25%. Det kan meget vel betyde at Netflix fra årskiftet kommer til at koste 99 kr om måneden, medmindre Netflix vil være tilfreds med en lavere indtjening i Danmark. Det skriver Børsen.

De nuværende momsregler er således at en virksomhed skal betale moms i det land som den er oprettet i og har adresse. Netflix Danmark befinder sig i Luxembourg og betaler derfor 3% i moms, da dette er satsen i Luxembourg. Folketinget vil ændre reglerne så en virksomhed fremover ikke skal betale moms i det land hvor den har hovedkvarter, men det land hvor den sælger produkter. Da Netflix streamer film og serier til danskerne fra Luxembourg, vil dette betyde, at Netflix skal begynde at betale moms i Danmark.

Det er dog ikke kun Netflix Danmark, som vil blive ramt af de nye momsregler. Virksomheder som Apple iTunes, HBO Nordic, Skype, Saxo og Amazon er alle oprettet i Luxembourg og derfor må man forvente, at priserne hos de virksomheder ligeledes vil stige fra 2015. Grunden til at virksomheder placerer sit hovedkvarter i Luxembourg er, at landet har den laveste momssats i Europa.

Læs hele artiklen…