Anmeldelse: ‘Apollo 10 1/2: A Space Age Childhood’
04/04/2022 | FlixfilmRumfart og barndomsminder bliver skildret her i ‘Apollo 10 1/2: A Space Age Childhood’ med animeret poesi. Det er et sandt kærlighedsbrev til barndommens magi og det epokegørende rumkapløb.
Skrevet af Michael Larsen.
Uanset om man er interesseret i rumfart eller ej, så er der noget dybt fascinerende ved det store rumkapløb i 1960’erne. Den fascination har jeg selv haft siden barndommen, og det har instruktøren Richard Linklater såmænd også. For i hans nye film, den animerede ‘Apollo 10 1/2: A Space Age Childhood’ leger Linklater med sine barndomsminder fra dengang, hvor USA og Rusland kæmpede om, hvem der kunne nå at komme til Månen først.