Drøm dig væk til Italien med den romantiske komedie ‘La Dolce Villa’
05/02/2025 | Flixfilm‘Scandal’-stjernen Scott Foley er i hovedrollen i den kommende romantiske komediefilm ‘La Dolce Villa’, som snart får eksklusiv premiere på Netflix.
Filmen, der lander torsdag den 13. februar, har netop fået sin første trailer, som kan ses i bunden af artiklen.
‘La Dolce Villa’ følger den succesfulde forretningsmand Eric (Foley), der rejser til Italien for at stoppe sin drømmende datter Olivia fra at bruge hele sin opsparing på at renovere en forfalden villa, som hun har købt for 1 euro.