Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Sense8 » Side 2

Netflix slukker definitivt håbet hos ‘Sense8’-fans

10/06/2017 | Flixfilm

I starten af juni 2017 meddelte streamingtjenesten Netflix, at der ikke vil blive lavet flere afsnit af sci-fi-serien ‘Sense8’ og sæson 2, som havde premiere den 5. maj, blev dermed den endegyldigt sidste.

Siden annonceringen har fans af serien dog kæmpet en brav kamp for at få Netflix til at genoverveje deres beslutning. Kampen er blevet udkæmpet på de sociale medier og i særdeleshed på Twitter hvor hashtagget #RenewSense8 har været flittigt benyttet.

Oftest sidder Netflix disse opråb overhørig, men der må åbenbart have været så stor opbakning, at Netflix har set sig nødsaget til at udsende endnu en besked, som fortæller at ‘Sense8’ definitivt er slut.

Beskeden, som blev udsendt på diverse sociale medier, kan læses nedenfor;

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Sense8 » Side 2

Endnu en Netflix-serie får dødsstødet

02/06/2017 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix laver ikke flere afsnit af sci-fi-serien ‘Sense8’, som er skabt af ‘The Matrix’-skaberne The Wachowskis (Jupiter Ascending, Cloud Atlas).

Det oplyser Netflix i en pressemeddelelse.

Beslutningen kommer mindre end en måned efter at sæson 2 havde premiere på streamingtjenesten, og endda til overvejende gode anmeldelser fra diverse medier.

Årsagen til at Netflix har valgt at droppe serien skal naturligvis findes i seertallene, men også produktionsomkostningerne. Serien er optaget i 13 forskellige byer over hele verden hvilket har skudt budgettet i vejret.

Det amerikanske medier Deadline skriver endvidere, at alle skuespillerne var blevet fristillet fra deres kontrakter og det dermed allerede for nogle måneder siden stod klart at serien højest sandsynligt ikke ville blive forlænget med en tredje sæson.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Sense8 » Side 2

Sense8 sæson 2 trailer: “Vi er alle værd at kæmpe for”

12/04/2017 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har netop udsendt første trailer til den kommende anden sæson af deres storslået sci-fi-serie; Sense8, som får eksklusiv premiere den 5. maj.

Alle episoder kan ses med det samme efter premieren og nederst i artiklen finder du traileren til den nye sæson.

Sense8 er en fortælling skabt af de kreative genier Lana Wachowski og Grant Hill (The Matrix, Cloud Atlas) og J. Michael Straczynski (Changeling, World War Z), der er centreret omkring otte personer fra forskellige steder i verden, der alle oplever et voldsomt syn, som knytter dem mentalt til hinanden. Der opstår en forbindelse mellem dem, og de kan se og tale med hinanden, som om de var til stede det samme sted, og de har adgang til hinandens dybeste hemmeligheder.

De otte skal ikke blot finde ud af at tilpasse sig deres nye evner – og hinanden – de skal også finde ud af, hvorfor deres liv nu er i fare.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Sense8 » Side 2

Sense8 sæson 2 premieredato fastsat

04/12/2016 | Flixfilm

sense8-premiere-dato-netflix-dkDet er netop blevet offentliggjort, at den originale sci-fi serie fra Netflix; Sense8, som er skabt af The Wachowskis (Matrix-trilogien) vender tilbage i 2017.

Det skriver Netflix på Twitter.

Sense8 sæson 2 er på 10 episoder og kan ses på Netflix Danmark fra den 5. maj. 2017.

Inden premieredatoen kan man dog få styret sin lyst en smule, da der til jul er premiere på et specialafsnit af Sense8. Dette “juleafsnit”, som skulle være på 2 timer kan ses fra den 23. december.

Ovenstående premieredatoer er stort set det eneste vi ved om det nye Sense8. Netflix og holdet bag har været særdeles hemmelighedsfulde og hverken informationer om plot, skuespillere mv. er blevet oplyst.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Sense8 » Side 2

Nyt afsnit af Sense8 i december

01/12/2016 | Flixfilm

sense8-afsnit-jul-netflix-danmarkDet er snart halvandet år siden at første sæson af Netflix-serien Sense8 havde premiere og siden har det været meget sparsomt med informationer, men nu lader det til at premieredatoen på sæson 2 nærmer sig.

Allerede den 23. december skulle Sense8 være tilbage på Netflix Danmark med et 2-timer langt “juleafsnit”, som samtidig vil markere den snarlige premiere på sæson 2.

Det er det amerikanske medie Screencrush, som har opsnappet premieredatoen, men hvis man på søger på Sense8 på Netflix Danmark står der ligeledes “kommer snart”. Til trods for den manglende premieredato, så udkommer Netflix-serier altid på samme tid i alle lande, og derfor formodes det er det nye afsnit af Sense8 også vil kunne ses her i landet fra den 23. december.

Læs hele artiklen…