Forleden blev det afsløret at science fiction serien fra Netflix; Sense8, vender tilbage næste år med en sæson 2. Og nu giver Netflix dig mulighed for at komme med bag kameraet og se tilblivelsen af første sæson.
Der kan ses et kort klip fra behind-the-scenes videoen, der viser, hvordan sci-fi triller-serien er blevet til, nederst i artiklen, mens den fulde video på 30 minutter kan ses på Netflix officielle hjemmeside: Sense8.
I videon kan man bl.a. se hvorledes instruktørerne The Wachowskis, der tidligere har stået bag The Matrix trilogien, håndterede de mange sceneskift og karakterer, som oftest var nødvendige for at skabe det underlige univers mellem seriens otte hovedpersoner, der er tilknyttet følelsesmæssigt og mentalt til hinanden.
Netflix-serien om de otte mennesker fra hele kloden, hvis liv pludselig og af uforklarlige årsager bliver forbundet, er blevet fornyet med en sæson 2 til. Det offentliggjorde streamingtjenesten og seriens skuespillere i en video på Twitter forleden. Dermed forventes det at serien vender tilbage til næste år.
Der har ellers længe været usikkerhed om der rent faktisk ville komme yderligere en sæson, da Netflix med deres øvrige serier altid har fornyet dem kort efter premieren. Men med Sense8 skulle der dermed gå flere måneder med en afklaring.
Serien er skabt af de enestående, kreative folk The Wachowskis (Matrix-trilogien, Cloud Atlas) og J. Michael Straczynski (Clint Eastwood’s Changeling, Word War Z) og ikke mindst Grant Hill (Matrix-trilogien, Cloud Atlas). De selvsamme vil ogå være bag roret på Sense8 sæson 2.
På fredag d. 5. juni har den nye sci-fi serie Sense8, der er skabt af The Wachowskis (The Matrix, Cloud Atlas, V For Vendetta) og J. Michael Straczynski (Babylon5, Changeling) eksklusiv premiere på Netflix Danmark. Vi har i anledningen kigget nærmere på anmeldelserne fra de amerikanske medier, som er begyndt at tikke ind.
Keith Uhlich fra The Hollywood Reporter er særdeles positiv og skriver, “The Wachowskis har ofte kæmpet med at realisere deres idéer og alt for ofte ikke fundet den helt rigtige balance mellem fjollet og det sublime. Med Sense8 opnår de endelig harmoni.”
“Sense8 er lige netop et af de shows som Netflix er nødt til at have for at være relevant – og et der kun kan matches af HBO. (…) Lige nu er jeg næsten tre timer inde i Sense8 – og jeg ser frem til at hænge ud med serien i de næste ni,” skriver en ligeledes imponeret Bryan Bishop fra The Verge.
Forleden offentliggjorde Netflix første trailer til deres kommende science fiction serie Sense8, som er skabt af folkene bag bl.a. The Matrix, Changeling og World War Z, men kort efter opstod der en del undren på nettet omkring én speciel scene i traileren.
UPDATE: Skaberen J. Michael Straczynski meddeler på Twitter, at scenen er med i traileren, da en af historierne i serien omhandler en film, der bliver optaget. Der er med andre ord intet mystisk ved scenen. Læs den originale artikel herunder.
I klippet ser man en skuespiller skyde vildt omkring sig mens han glider på knæene hen af gulvet. Det vækker umiddelbart ingen undren, men hvis man kigger ordentlig efter så er der flere bemærkelsesværdige ting ved klippet. Se det selv 1:03 min. inde i traileren. Find den nederst i artiklen.
Hvis man kigger til højre i billedet, kan man se kameramanden, mens der på gulvet er lavet en rute med tape, hvor skuespilleren øjensynligt skulle glide. Endvidere så kan man se at skuespilleren har påmonteret et reb, som der trækkes i. Se et billede fra scenen herunder.
Få en forsmag på den nye Netflix-serie Sense8, som får premiere på Netflix Danmark d. 5. juni. Serien er en gribende fortælling om otte mennesker fra hele kloden, hvis liv pludselig og af uforklarlige årsager bliver forbundet i en kamp for deres egen overlevelse. Se første trailer til serien nederst i artiklen.
Sense8 er skabt af de enestående, kreative folk The Wachowskis (Matrix-trilogien, Cloud Atlas) og J. Michael Straczynski (Clint Eastwood’s Changeling, Word War Z) og ikke mindst Grant Hill (Matrix-trilogien, Cloud Atlas).
Det internationale cast tæller blandt andre: Brian J. Smith, Tuppence Middleton, Jamie Clayton, Miguel Angel Silvestre, Tina Desai, Doona Bae, Aml Ameen og Max Riemelt. Også Daryl Hannah, Naveen Andrews, Terrence Mann, Freema Agyeman, Alfonso Herrera, Erendira Ibarra, Adam Shapiro, Ness Bautista og Joe Pantoliano.