Netflix har netop offentliggjort at de har indgået samarbejde med skaberne af thrillerserien Damages om, at lave en ny psykologisk thriller-serie, eksklusivt til Netflix. Serien er den seneste i rækken af egen-produktioner fra Netflix som bl.a. tæller Orange Is the New Black, Hemlock Grove og den kommende science fiction serie Sense8, lavet i samarbejde med skaberne af The Matrix trilogien.
Den nye serie har endnu ikke fået en titel, men skaberne Todd A. Kessler, Daniel Zelman og Glenn Kessler fortæller, at serien kommer til at handle om en gruppe voksne brødre hvis hemmeligheder og psykisk mén bliver afsløret da familiens sorte får vender hjem.
“Vi blev fortryllet efter at have hørts Todd, Gleen og Daniels idé og vidste at Netflix ville være det perfekte sted for et nervepirrende familie drama,” udtaler Cindy Holland, vicepræsident for originalt indhold hos Netflix.
Produktionen af serien begynder i starten af 2014 og første sæson vil bestå af 13 afsnit hvor hvert afsnit har en varighed på en time.
Netflix har de seneste måneder offentliggjort flere kommende serier som eksklusivt vil kunne findes på Netflix. Efter successen med House of Cards satser Netflix stort på egenproduktion og vil udgive mindst 5 originale serier om året. Vi vil her samle op på de kommende serier som Netflix har annonceret.
Hemlock Grove
Varulve og kæmper vil snart indtage dit TV når Netflix har premiere på deres horrorserie Hemlock Grove. Instruktørstolen er overladt til den amerikanske gyserkonge Eli Roth som har stået bag film som Hostel og Cabin Fever. Serien tager sit omdrejningspunkt i byen Hemlock Grove hvor en pige findes myrdet og jagten efter morderen sættes i gang. Det viser sig dog hurtigt at flere af byens beboere bære rundt på hemmeligheder. I hovedrollerne finder man blandt andet Famke Janssen og Bill Skarsgård. Serien har eftersigende kostet over 45 millioner dollars.
Hemlock Grove har premiere 19. april 2013. Læs mere her: Klik.
Netflix har netop annonceret, at de til næste år har premiere på en ny eksklusiv science fiction serie, kaldet Sense8. Serien er skabt af Wachowskis som har stået bag The Matrix og V For Vendetta, samt J. Michael Straczynski som har været involveret i projekter som Babylon5, Changeling og Thor. Der er foreløbigt planlagt 10 episoder.
Der er ikke sluppet nogle informationer ud omkring selve plottet til Sense8, men Andy og Lana Wachowski udtaler kryptisk, at ideen til serien opstod under en diskussion om hvordan teknologi på samme tid binder os sammen og adskiller os. Sense8 bliver først tv-serie fra Andy og Lana Wachowski. “Wachowskis og Straczynski er blandt nogle af de mest fantasifulde og visuelle forfattere i vor tid”, udtaler Ted Sarandos, indholdschef hos Netflix. “Wachowskis film har altid været utroligt populære blandt Netflix’ brugere og vi glæder os til at kunne præsentere Sense8.”
Sense8 får eksklusiv premiere på Netflix sidst i 2014.