Den royale Netflix-serie ‘The Crown’ slutter efter femte sæson hvor Imelda Staunton (‘Harry Potter’, ‘Shakespeare in Love’) overtager rollen som Queen Elizabeth.
De overraskende nyheder kommer blot få måneder efter at tredje sæson af det britiske drama havde premiere på Netflix Danmark.
Skaberen af ‘The Crown’, Peter Morgan, har længe udtalt, at ‘The Crown’ var fastsat til at slutte efter sjette sæson og det er dermed en større overraskelse at serien er blevet skåret ned til fem.
Beslutningen sker efter at Peter Morgan er begyndt, at arbejde på manuskriptet og efterfølgende er blevet klar over at historien bedst strækker sig over fem sæsoner og ikke seks som oprindelig planlagt.
Den store seriesatsning ‘Ragnarok’ er ubalanceret i sit prisværdige forsøg på at knytte socialrealisme og klimakrise sammen med den nordiske mytologi. Det er parring der aldrig rigtigt fungerer trods de spændende idéer og veloplagt skuespil.
Jeg er som de fleste ret fascineret af den nordiske mytologi, som har fantastiske historier om guder, jætter og deres kampe mod hinanden. Særligt interessant er fortællingen om Ragnarok, gudernes endeligt og det er ikke som i den ellers fabelagtige Marvel-film ‘Thor: Ragnarok’. Næh for som i Villy Sørensens gode bog ‘Ragnarok – en gudefortælling’ og det sidste Valhalla-tegneseriealbum ‘Vølvens syner’, så er dommedagen i mytologien en storslåede og tragisk afslutning. Det er inspirationen til den helt store nordiske Netflix-seriesastning ‘Ragnarok’ fra den erfarne DR-serieskaber og tv-køkken mastero Adam Price.
Hvis du er fan af ‘Stranger Things’ og ‘The End of the F***ing World’ så har Netflix snart premiere på en serie, som helt sikkert vil falde i din smag.
‘I Am Not Okay With This’ er navnet på den nye coming-of-age-serie, som er lavet af skaberen bag ‘The End of the F***ing World’ og produceres af holdet bag ‘Stranger Things’.
Alle 8 episoder kan streames på Netflix Danmark fra den 26. februar.
Serien følger en teenagepige, som kæmper med en træls skole, et kompleks familieliv og en spirende seksualitet – og prøver at vænne sig til sine nye superkræfter, som langsomt vækkes til live.
I næste måned har femte sæson af drama-serien ‘Better Call Saul’ premiere på Netflix Danmark, men allerede nu kan produktionsselskabet AMC annoncere, at der er blevet givet grønt lys til en sjette og sidste sæson.
Det skriver det amerikanske medie The Hollywood Reporter.
At den kommende sjette sæson af ‘Better Call Saul’, der handler om advokaten Jimmy McGills forvandling til den opfindsomme og snedige Saul Goodman, som kendes fra hit-serien ‘Breaking Bad’, bliver den sidste kommer ikke som den store overraskelse, da skaberne Vince Gilligan og Peter Gould hele tiden har haft planlagt, at ‘Better Call Saul’ skulle være omtrendt samme længde som moderserien.
Den 7. februar har Netflix premiere på den overnaturlige horror-serie ‘Locke & Key’, som er baseret på de populære grafiske romaner af samme navn af Joe Hill.
Streamingtjenesten har netop udgivet den første officielle trailer til sæson 1, som kan ses nederst i artiklen.
‘Locke & Key’ følger tre søskende, der, efter deres far bliver myrdet, flytter til deres slægtshjem i Massachusetts, hvor de opdager, at huset indeholder magiske nøgler, der giver dem utallige kræfter og evner. Dæmoner er dog også ude efter nøglerne og intet kan stoppe dem…