Under bogmessen i Frankfurt løftede Netflix i dag sløret for en ny, svensk dramaserie, ‘Anxious People’, baseret på Fredrik Backmans bog af samme navn, der tidligere også har skrevet ‘En Mand Der Hedder Ove’.
Det skriver streamingtjenesten i en pressemeddelelse.
‘Anxious People’ er en løssluppen komedie om et gidseldrama, der finder sted under et åbent hus-arrangement. En mislykket bankrøver låser sig selv inde med en over-entusiastisk ejendomsmægler, to bitre IKEA-afhængige, en gravid kvinde, en selvmordstruet multimillionær og en skide kanin. Til slut giver bankrøveren op og lader alle gå, men da politiet efterfølgende stormer lejligheden, er den… tom.
I dag har Netflix fornøjelsen af at annoncere ‘Katla’ – en serie af den prisvindende islandske instruktør Baltasar Kormákur (‘101 Reykjavík’, ‘The Sea’, ‘A Little Trip to Heaven’, ‘Contraband’, ‘2 Guns’).
Det smukke islandske landskab kommer til at danne rammen for Netflix Original-seriens otte afsnit, og produktionen er sat til at starte i 2020.
Et år efter den isdækkede vulkan Katla går i udbrud, bliver freden på dramatisk vis afbrudt i den lille by Vik.
Alt imens området bliver evakueret, begynder isen nær vulkanen at smelte, og de få tilbageblevne arbejder sammen om at hjælpe hinanden. Men der begynder at foregå hændelser af apokalyptisk karakter, da nedfrosne elementer fra fortiden begynder at komme frem fra den smeltende is. Det leder til konsekvenser, som ingen havde kunnet forudsige.
Tidligere på året kunne Netflix afsløre, at animationsserien ‘Big Mouth’ er blevet forlænget med tre sæsoner og at streamingtjenesten har indgået et eksklusivt samarbejde med seriens skabere om at lave nye serier og film til Netflix.
Nu kan Netflix imidlertid afsløre det første nye projekt fra ‘Big Mouth’-skaberne Nick Kroll, Andrew Goldberg, Mark Levin og Jennifer Flacket – Det er animationserien ‘Human Resources’.
Annonceringen om den nye serie faldt i forbindelse med Netflix’ tilstedeværelse på tegneserie-messen New York Comic Con forleden.
Der er endnu ikke sluppet mange informationer ud om ‘Human Resources’, men Netflix har frigivet en meget kort teaser, som kan ses nederst i artiklen.
Netflix har netop meddelt på Twitter, at tredje sæson af ‘Anne With An E’ får premiere på streamingtjenesten den 3. januar 2020.
Se en trailer til sæson 3 nederst i artiklen.
Tredje sæson af ‘Anne With An E’, som er en nyfortolkning af den klassiske fortælling om den fornuftige pige ‘Anne fra Grønnebakken’ får dermed premiere omtrendt halvandet år efter at anden sæson landede på Netflix i sommeren 2018.
Netflix laver serien i samarbejde med canadiske CBC Television, som har førsteret til at vise episoderne. TV-kanalen begyndte allerede med at vise tredje sæson i september hvorefter at sæsonen kommer på Netflix når alle afsnittene er løbet over skærmen.
Streamingtjenesten Netflix har netop annonceret, at rumeventyret ‘Lost In Space’ vender tilbage med en ny sæson den 24. december.
Det bekræftede Netflix forleden på tegneserie-messen New York Comic Con hvor de også kunne løftet sløret for en ny trailer, som kan ses nederst i artiklen.
Streamingtjenesten kunne også afsløre, at JJ Feild (‘Turn Up Charlie’, ‘Turn: Washington Spies’) er blevet tilføjet rollebesætningen i den nye sæson på 10 episoder.
Første sæson af ‘Lost In Space’ modtog generelt gode anmeldelser, men der var også kritiske røster fra anmeldere og medier hvis næse det var gået forbi at historien om familien Robinson er en familievenlig serie og man kan derfor ikke forvente lige mængder gys og action som i ligende rumeventyr.