Mens de fleste holder ferie i sommervarmen har streamingtjenesten Netflix været på shoppetur og indkøbt de internationale rettigheder til to amerikanske serier, som vil lande i biblioteket på Netflix til næste år.
Der er tale om den futuristiske action-serie ’Snowpiercer’, som er baseret på den roste film af samme navn fra 2013 af Bong Joon-ho, samt true crime-serien ’Dirty John’.
Det oplyser Netflix i en pressemeddelelse.
I ’Snowpiercer’, som har Jennifer Connelly og Daveed Diggs i hovedrollerne, er handlingen den samme som i filmen; Jorden er blevet til et frossent ingenmandsland, mens de eneste tilbagelevende befinder sig i et gigantisk tog, der kredser rundt om jorden. Klasseskel, sociale og politiske forhold er nogle af de spørgsmål, som vil blive rejst i serien,
Med mindre end en måned til premieren, kan Netflix nu løfte sløret til første fulde trailer til ‘Disenchantment’, som er en ny animationsserie for voksne, der er skabt af Matt Groening (‘The Simpsons’, ‘Futurama’).
Se trailer til ‘Disenchantment’ nederst i artiklen.
Det er den 17. august at ‘Disenchantment’ får premiere på Netflix, som tager seeren med til det forfaldne middelalderrige, Dreamland, hvor man følger den unge drukkenbolt, prinsesse Beans, uheldige færd, hendes kradsbørstige følgesvend Elfo og hendes personlige dæmon Luci. På deres vej møder den aparte trio orker, harper, dværge, ånder, trolde, hvalrosser og masser af fjolser i menneskelig form.
Den 10. august har streamingtjenesten Netflix premiere på ‘Insatiable’ som er en mørk og forskruet hævn-komedieserie med Debby Ryan, Dallas Roberts og Alyssa Milano på rollelisten.
Se en trailer til ‘Insatiable’ nederst i artiklen.
I årevis er Patty (Debby Ryan) blevet mobbet, ignoreret og undervurderet af dem omkring hende på grund af hendes vægt. Men nu da hun pludseligt er blevet tynd, er Patty ude efter hævn, og det skal gå ud over alle dem, der nogensinde har fået hende til at have det dårligt med sig selv.
Bob Armstrong (Dallas Roberts), som er en vanæret advokat, hvis sande passion er at coache skønhedskonkurrencedeltagere, er den eneste der ser Pattys potentiale og tager hende under sine vinger – først som en juridisk klient og derefter som skønhedskonkurrencedeltager, som han træner til at blive blandt de bedste skønhedsdronninger i landet.
Den årlige tegneserie-festival Comic-Con er i fuld sving i San Diego, USA, hvor streamingtjenesten Netflix er til stede for at afsløre kommende film og serier.
Forleden stod dagen i superheltenes tegn, og Netflix kunne således at den “udskældte” Marvel-superhelt ‘Iron Fist’ vender tilbage på med sæson 2 den 7. september.
Netflix har samtidig offentliggjort en kort video, som kan ses nederst i artiklen.
Årsagen til at vi skriver “udskældte” er, at første sæson af ‘Iron Fist’ blev den dårligst modtaget serie blandt alle i Marvel-portfolioen, som inkluderer ‘Daredevil’, ‘Jessica Jones’, ‘Luke Cage’, ‘The Punisher’ og ‘The Defenders’ – Alle kan ses på streamingtjenesten Netflix.
Til næste år har streamingtjenesten Netflix eksklusivt premiere på den nye psykologiske sci-fi-serie ‘Nightflyers’, som er skabt af ingen ringere end George R. R. Martin, som også har skabt mesterværket ‘Game of Thrones’.
Selvom premieredatoen endnu ikke er fastsat, er Netflix klar med første trailer, som kan ses nederst i artiklen.
‘Nightflyers’ følger otte rebelforskere og en indflydelsesrig tankelæser, der går på en ekspedition i udkanten af vores solsystem med et af galaksens mest avancerede rumskibe Nightflyer – et rumfartøj med en lille, men tæt, samlet besætning og en enkelt kaptajn – der håber at komme i kontakt med fremmede liv.
Men da skræmmende og voldelige begivenheder begynder at finde sted, stiller mandskabet spørgsmålstegn ved hinanden og overlevelse bliver vanskeligere end de alle troede.