Sci-fi serien ‘Travelers’ med Eric McCormack (‘Will & Grace’) i hovedrollen har fået grønt lys til at gå videre med sæson 3.
Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.
‘Travelers’ har ellers haft en usikker fremtid, da den canadiske tv-station Showcase, som har været med til at producere de to første sæsoner, har valgt ikke at forlænge aftalen. Men Netflix kan altså nu afsløre, at de har overtaget serien og den kommende sæson 3 vil således få eksklusiv premiere på streamingtjenesten.
Serien, som er skabt af Brad Wright, manden bag ‘Stargate’, foregår mange år ude i fremtiden hvor de resterende mennesker på Jorden kan sende deres bevidsthed tilbage gennem tiden – direkte ind i hovederne på folk i det 21-århunderede.
Den spanske tv-serie ‘La Casa de Papel’ – med den danske titel ‘Papirhuset’ – vender tilbage på Netflix når sæson 2 rammer streamingtjenesten den 6. april.
Det oplyser Netflix til Flixfilm.dk.
Serien handler om en gruppe tyve, der låser sig inde i Spaniens Kongelige Mønt med det mål at trykke 2,8 milliarder euro, da det forbryderiske geni El Profesor manipulerer politiet til at udføre sin plan.
Til trods for at serien er på spansk, så har de danske Netflix-medlemmer alligevel taget godt imod serien og mange har derfor spurgt hvornår sæson 2 ville få premiere, da første sæson havde en noget brat afslutning.
Streamingtjenesten Netflix har valgt at bringe historien om de 6 feer i animationsserien ‘Winx Club’ til live i en helt ny “live-action” ungdomsserie.
“Live-action” betyder, at den kommende serie vil være med rigtige skuespillere og ikke animeret som det er tilfældet med de originale serier. Det vil i øvrigt være første gang, at feerne bliver filmatiseret.
Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.
Serien ‘Winx Club’ blev skabt i Italien i 2004 og er siden blevet én af de mest populære animationsserier på Netflix, som i 2016 også havde eksklusiv premiere på spin-off-serien ‘World of Winx’ fra samme univers. Netflix oplyser, at serien er meget populær over hele verden.
‘Collateral’ er en overordentligt ambitiøs mini-serie, der starter solidt og spændende, men slår efterhånden så stort et politisk brød op, at spændingen glemmes.
Mini-serier kan være et fantastisk format. Det giver forfatteren og instruktøren mulighed for at fortælle en uhyre omfattende historie med nuancerede karakterer, der krydser hinandens veje; uden at gå på kompromis med en spillefilmslængde. Dette er uden tvivl hvad David Hare og SJ Clarkson har forsøgt med ‘Collateral’; en serie, der tager den nuværende, sociale puls i London i en verden med menneskesmuglere, spioner og flygtningekriser.
Sidste år havde Netflix premiere på den tyske spændingsserie ‘Dark’ og selvom man kunne forestille sig, at en tysksproget serie vil have det svært på det internationale marked, er det ingenlunde tilfældet.
Det fortalte Greg Peters, Chief Product Officer, til det amerikanske magasin Variety ved at presseevent i Los Angeles tidligere på ugen.
Over 90 procent af visningerne er nemlig sket uden for Tysklands grænser og det er samtidig blevet en af de mest sete serie på streamingtjenesten, der ikke er på engelsk.
Resultatet er helt sikkert noget, som indbyder til high-fives hos Netflix, da streamingtjenesten netop laver lokalt indhold for at få en forankring i de enkelte lande, men samtidig med fokus på at egenproduktionerne også skal være et hit over hele verden. Det må siges, at være tilfældet her.