Netflix kan i dag afsløre, at den Oscar-vindende instruktør Damien Chazelle, der blandt andet står bag ‘Whiplash’ og ‘La La Land’, skal skabe en ny original serie til streamingtjenesten, der får titlen ‘The Eddy’.
Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.
Serien bliver et musikalsk drama, som vil blive optaget i Frankrig, men derudover er der ikke mange oplysninger om serien, andet end at den foregår i et multi-kulturelle Paris og omhandler en klub, dens ejer, et husorkester og den kaotiske by, som omkredser dem.
Netflix kan desuden afsløre, at dialogen bliver på fransk, engelsk og arabisk.
Sæson 2 af den amerikanske og politiske dramaserie ‘Designated Survivor’ får premiere på Netflix Danmark den 28. september 2017.
Det oplyser Netflix i en pressemeddelese til Flixfilm.dk.
Det er dog ikke hele sæson 2, som kan ses med det samme. Som det er med flere serier på Netflix, så har streamingtjenesten købt de eksklusive rettigheder, men Netflix må først vise afsnittene efter at de er blevet vist i deres hjemland, oftest USA. I amerika vises første afsnit i sæson 2 således den 28. september, mens vi i Danmark således må vente til dagen efter med at se det.
Det betyder dermed også at der vil komme et nyt afsnit af serien hver uge. Det er ifølge vores oplysinger hver torsdag at der kommet nyt afsnit af ‘Designated Survivor’ på Netflix.
Streamingtjenesten Netflix har netop offentliggjort to kli fra der kommende, surrealistiske komedieserie ‘Big Mouth’, der undersøger det glamourøse mareridt ved at være en teenager i puberteten.
‘Big Mouth’ er lavet af vennerne Nick Kroll (Kroll Show, The League) og Andrew Goldberg (Family Guy) og byder på 10 episoder med pikant komedie, der går lige til grænsen.
Se de to klip nederst i artiklen, der tydeligtgøre, at serien ikke er for alle – selvom den er tegnet.
I det første klip får Andrew besøg af hormonmonsteret da en ubehagelig situation opstår mens han overnatter hos Nick. I det andet klip giver det kvindelige hormonmonster et par gode råd til hvordan man kan blive en oprørsk teenager; “Du vil gerne stjæle, høre Lana Del Rey hele dage, klippe hul i alle dine t-shirts, skrige af din mor og grine af hendes tårer!”
Hovedrolleindehaveren Jason Bateman må være lykkelig lige nu. Streamingtjenesten Netflix har nemlig besluttet, at gå videre med en ny sæson af ‘Ozark’ – en serie som Bateman har været med til at skrive, producere og instruere.
Det oplyser Netflix i en pressemeddelese.
Udmeldingen om en kommende sæson 2 kommer dog ikke som den store overraskelse, da første sæson overraskede både seere og anmeldere, hvor blandt andet Henrik Palle fra Politiken mente at serien var “tæt på at være et mesterværk”. Filmmagasinet Ekko var ligeledes særdeles positive og proklamerede; “Jason Bateman er i særklasse i en psykologisk thriller-serie, der skildrer komplekse skæbner i et naturreservat og konstant overrasker seeren.”
Der kommer ikke flere afsnit af Netflix-serien ‘Gypsy’, som havde premiere på streamingtjenesten den 30. juni.
Det er det amerikanske medie Deadline, som erfarer at Netflix har valgt ikke at lave sæson 2.
Netflix har dog valgt ikke at kommentere på beslutningen, men den lader til at være valid, da også The Hollywood Reporter har fået aflysningen bekræftet fra anden kilde.
I ‘Gypsy’ spiller Oscar-nominerede Naomi Watts hovedrollen som Jean Holloway – en terapeut, der begynder at udvikle nogle farlige og intime relationer til nogle af de personer, der er tættest på hendes patienter.
En prominent rolleliste og imponerende produktion, var dog ikke nok til at imponere anmelderne, der generelt gav serien blandede kommentar med på vejen. Heriblandt The Hollywood Reporter, som beskrev historien som “under middel” og “kedelig”.