Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Serie » Side 217

Der kommer 10 nye afsnit af ‘Glow’

11/08/2017 | Flixfilm

Glæd dig til flere kvinder iført spandex, glimmer og højt hår når anden sæson af ‘Glow’ får premiere på Netflix. Streamingtjenesten har nemlig annonceret, at serien vender tilbage med en sæson 2.

Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

Den nye sæson bliver på i alt 10 episoder og følger den arbejdsløse skuespiller Ruth Wilder (Alison Brie) i 1980’ernes Los Angeles, som i et sidste desperat forsøg på at blive berømt prøver lykken i tv-wrestling-verdenen.

Udover at skulle samarbejde med 12 Hollywood-misfits skal Ruth konkurrere mod Debbie Eagan (Betty Gilpin), en tidligere sæbeopera-skuespillerinde der forlod branchen for at blive mor, men er nu tilbage, da hendes perfekte liv viste sig ikke at være så perfekt endda. Ved roret for wrestling-gruppen er Sam Sylvia (Marc Maron), en afdanket B-film-instruktør der skal lede gruppen til stjernestatus.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Serie » Side 217

Netflix programsætter ‘The Crown’ sæson 2

10/08/2017 | Flixfilm

Anden sæson af den længeventede drama-serie ‘The Crown’ får premiere på Netflix Danmark fredag den 8. december.

Det afslører Netflix, som ligeledes kan fortælle, at serien fortsat vil skildre de betydningsfulde politiske og globale begivenheder, der formede anden halvdel af det 20. århundrede, hvor blandt andet Dronning Elizabeths ægteskab og imperium smuldrer omkring hende.

Streamingtjenesten giver desuden er smugkig på hvad man kan forvente sig af sæson 2 i en helt ny trailer, som kan ses nederst i artiklen.

Den nye sæson starter med hendes majestæts væbnede hær, der kæmper en ulovlig krig i Ægypten, og slutter med, at hendes tredje premierminister, Harold Macmillan, må gå af efter en ødelæggende skandale. Dermed følger vi overgangen fra en krigstid til starten på de revolutionære år i 1960’erne.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Serie » Side 217

‘The Ballad of Buster Scruggs’ – Western-serie fra Joel og Ethan Coen

10/08/2017 | Flixfilm

De anerkendte og blandt Hollywoods mest originale filmskabere, Joel og Ethan Coen, bringer deres nye western-serie ‘The Ballad of Buster Scruggs’ til streamingtjenesten Netflix.

Det oplyser Netflix i en pressemeddelese.

De prisvindende Coen-brødre, der har et imponerende CV, som blandt andet omfatter ‘Fargo’, ‘The Big Lebowski’, ‘No Country for Old Men’, ‘Burn After Reading’ og ‘True Grit’, har selv skrevet mini-serien, som bliver en western-antologi, der vil bestå af seks unikke og særskilte fortællinger om det vilde vesten i det gamle Amerika.

Netflix har ikke frigivet yderligere oplysninger om ‘The Ballad of Buster Scruggs’, men det bliver dog oplyst, at hovedrollen som Buster Scruggs er tilfaldet den amerikanske skuespiller Tim Blake Nelson (‘O Brother, Where Art Thou?’)

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Serie » Side 217

David Letterman får egen serie på Netflix

08/08/2017 | Flixfilm

Den 70-årige David Letterman kunne ikke længere holde sig væk. Efter 33 år på skærmen og med den proklamerede pension i 2015, kan Netflix nu offentliggøre, at den verdenskendte tv-vært vender tilbage i en ny Netflix-serie.

Det annoncerer streamingtjenesten Netflix i en pressemeddelse.

Serien, som stadig er unavngivet og bliver på 6 episoder, kombinere to af de interesser som står Letterman højest; dybdegående interviews med ekstraordinære personligheder og interessante historier fra den virkelige verden.

I hvert af de time lange afsnit vil Letterman have en længevarende samtale med en enestående gæst – samt undersøge andre spændende emner – alene, væk fra studiet – som udfordrer han nysgerrighed og humor.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Serie » Side 217

Stephen Kings ‘The Mist’ vises på Netflix

08/08/2017 | Flixfilm

Den amerikanske sci-fi-/horror-serie ‘The Mist’, som er baseret på novellen af samme navn fra kultforfatteren Stephen King, er programsat til at få premiere på Netflix Danmark den 25. august.

Det oplyser streamingtjenesten i en meddelelse til Flixfilm.dk.

Serien får premiere i Danmark netop som alle 10 episoder i første sæson er blevet vist i hjemlandet USA. Alle afsnit vil dermed kunne ses på Netflix ved premieredatoen.

I ‘The Mist’ omslutter en uforklarlig tåge langsomt byen Bridgeville hvilket skaber en næsten uigennemtrængelig barriere. Beborerne i byen lærer tilmed hurtigt at tågen er mere farlig end først antaget, da der skjult inde i tågen er mange monstre, der angriber og dræber alt, der bevæger sig.

Læs hele artiklen…