Streamingtjenesten Netflix kan nu offentliggøre, at tjenesten har indgået aftale med Sony/ATV Music Publishing om verdensomspændende rettigheder til The Beatles’ bagkatalog. Det kommer til at folde sig ud i den helt nye animerede børneserie Beat Bugs, som indeholder nogle af de mest kendte Beatles-sange, der flettes ind i fortællingen afsnit efter afsnit. Beat Bugs får premiere til august 2016 – eksklusivt på Netflix. Se trailer nederst i artiklen.
Serien indeholder nogle af de mest kendte Beatles-sange, som bliver flettet ind i fortællingen afsnit for afsnit. Eddie Vedder, P!nk, James Bay, Sia, The Shins, Of Monters and Men, Chris Cornell, Regina Spektor, James Corden og Birdy giver hver deres fortolkning af ikoniske Beatles-sange i serien. I løbet af de kommende måneder forventes det, at man kan annoncere flere kunstnere, der tilknyttes projektet. Blandt de sange, som bliver fortolket, er Help!, All You Need Is Love, Come Together, Penny Lane, Yellow Submarine, Lucy In the Sky with Diamonds, Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band og Magical Mystery Tour.
Nu kan du se fjerde sæson af det amerikanske komediedrama Suits på Netflix. Dermed er seriens fire første sæsoner nu tilgængelige og klar til at se på streamingtjenesten.
I Suits følger man naturtalentet Mike Ross (Patrick J. Adams), der har scoret sig et fornemt job hos advokatfirmaet Pearson Specter i New York – selvom han blev smidt ud af universitet før han blev færdig med sin jura-uddannelse og derfor egentlig ikke må arbejde som advokat. Mike er derfor nødsaget til, at passe på sin hemmelighed mens han sammen med partneren Harvey Specter (Gabriel Macht) kæmper med advokatarbejdet. I serien medvirker også Rick Hoffman, Meghan Markle, Sarah Rafferty m.m.
Streamingtjenesten Netflix har netop annonceret, at Orange is The New Black (OITNB) er blevet fornyet med hele tre nye sæsoner. Foruden de tre nuværende sæsoner, der netop nu kan ses på Netflix og sæson 4, som har premiere til sommer, kommer der altså også en sæson 5, 6 og 7. Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.
4. sæson af den populære Netflix-serie får premiere den 17. juni, og sæson 5, 6, og 7 får vi at se i de kommende år. Det er samtidig bekræftet, at Jenji Kohan fortsætter som executive producer og showrunner på Orange is The New Black i sæson 5, 6 og 7.
Alle de nuværende skuespillere vil medvirke i alle de nye sæsoner og der er dermed dømt gensyn med alle fangerne, heriblandt Taylor Schilling, Uzo Aduba, Kate Mulgrew, Laura Prepon, Laverne Cox, Dascha Polanco, Danielle Brooks, Selenis Leyva, Samira Wiley, Taryn Manning og mange flere.
I en særdeles kortfattet pressemeddelelse fra Netflix, bekræftes det nu at streamingtjenesten har begyndt produktionen af nye episoder af den populære dramaserie Gilmore Girls, som blev vist i 2000-2007. Se også hovedrolleindehaveren Lauren Graham bekræfte nyheden i et tweet nederst i artiklen.
Lauren Graham (Lorelai Gilmore), Alexis Bledel (Rory Gilmore), Scott Patterson (Luke Danes), Kelly Bishop (Emily Gilmore), Sean Gunn (Kirk Gleason) og Keiko Agena (Lane Kim) vender alle tilbage i den nye serie og dermed kan man glæde sig til et gensyn med mange af de velkendte karakterer fra den originale serie.
Skaberen af Gilmore Girls; Amy Sherman-Palladino vender ligeledes tilbage til produktionenssættet, hvor hun vil skrive manuskript og instruere samtlige afsnit i den nye sæson.
Den 19. februar har Netflix premiere på et helt nyt madprogram med den prisvindende madskribent Michael Pollan som vært. Cooked hedder showet, som er på 4 episoder.
Cooked er baseret på Michael Pollans bog af samme navn fra 2013, der undersøger madlavningsmetoder og påvirkningen fra kulturelle forskelle, samt hvorledes mennesket vender tilbage køkkenet for at genopdage gamle madlavningstraditioner.
Hver episoder vil have fokus på et forskelligt naturligt element og dets forbindelse til både antikke og moderne madlavningsmetoder. I afsnittet “Fire”, vil Pollan for eksempel besøge Australien for at se hvorledes grilningen af firben finder sted, mens han i afsnittet “Air” undersøger videnskaben ved bagning og gluten, og i “Earth”-afsnittet kigger han på hvordan naturlig gæring kan bevare fødevarer.