Netflix Danmark har i dag premiere på den nye serie Marvel’s Agent Carter, der følger karakteren Peggy Carter, som blandt andet kendes for Captain America filmene.
Marvel’s Agent Carter vises stadig på TV i USA og det må derfor anses som værende ret spektakulært at serien allerede kan ses på Netflix Danmark. Dette er ligeledes årsagen til, at de sidste to afsnit af sæson 1 endnu ikke kan ses. De sidste afsnit bliver vist på TV henholdsvis d. 17. og 24. februar. Hvorvidt Netflix tilføjer afsnittene umiddelbart efter tv-premieren, vides ikke.
I Marvel’s Agent Carter følger man Peggy Carter fra Marvel Universet, der skal balancere sit administrative arbejde med sin deltagelse i hemmelige missioner for Howard Stark, samtidig med hun skal kæmpe med normerne som enlig kvinde i 1940’ernes Amerika.
Den 6. marts har Netflix Danmark premiere på hele første sæson af den nye sjove komedieserie Unbreakable Kimmy Schmidt, som er lavet af Tina Fey og Robert Carlock, skaberne fra 30 Rock. I den forbindelse har Netflix netop udsendt plakaten og en ny trailer til serien.
I Unbreakable Kimmy Schmidt bliver Ellie Kemper, som er bedst kendt for hendes rolle som den naive receptionist Erin Hannon i fire sæsoner af serien The Office, reddet fra en dommedagskult og begynder et nyt liv som barnepige hos en rig kvinde (Jane Krakowski fra 30 Rock) i New York. Med kun en rygsæk, kondisko med lys og et par biblioteksbøger, der for længst skulle have været afleveret, begiver hun sig ud i en verden, hun ikke troede eksisterede længere og får et job som barnepige hos en rig kvinde. I serien medvirker også Tituss Burgess (30 Rock).
Streamingtjenesten Netflix har netop udsendt første trailer til deres kommende thriller-serie Bloodline, som får eksklusiv premiere d. 20. marts. Serien er på 13 episoder og vil blive tilgængelig i den revolutionerende billedekvalitet 4K. Se traileren til sidste i artiklen.
Bloodline, som er skabt af de Emmy- og Golden Globe-nominerede Todd A. Kessler, Daniel Zelman og Glenn Kessler for deres arbejde med serien Damages, handler om den moderne og hårdtarbejdende familie Rayburn i Florida Keys. Danny (Ben Mendelsohn), den ældste bror og familiens sorte får, vender tilbage til sit barndomshjem til det familieejet hotels 45 års jubilæum. Da han truer med at afsløre familiens mørkeste hemmeligheder, bliver de søskendes loyalitet sat på prøve, hvilket truer med at splitte familien fra hinanden.
Serien har en stjernespækket rollebesætning med navne som Kyle Chandler (Friday Night Lights), Ben Mendelsohn (The Dark Knight Rises), Linda Cardellini (Mad Men), Sam Shepard (The Right Stuff), Sissy Spacek (Carrie), Jacinda Barrett (Suits) og Jamie McShane (Sons of Anarchy).
Det klassiske computerspil fra Nintendo; Legend of Zelda omdannes måske til en ny tv-serie på Netflix. Flere amerikanske medier skriver at streamingtjenesten i samarbejde med producenten Nintendo netop er i gang med at omskrive det populære spil til en ny serie.
Legend of Zelda udkom første gang i 1980’erne og handler om drengen Link, der skal redde prinsessen Zelda i kongeriget Hyrule. Der er solgt over 50 millioner Zelda-spil som siden har udviklet sig til en hel franchise hvor der blandt andet er lavet bøger, film og legetøj.
Der skulle eftersignede endnu ikke været tilknyttet en manuskriptforfatter til projektet, men Nintendo og Netflix skulle være på udkig efter en der kan udvikle spillet til en slags Game of Thrones for familier.
Den anerkendte instruktør Baz Luhrmann, der bl.a. har stået bag Moulin Rouge og The Great Gatsby skal lave en helt ny musikalsk dramaserie for streamingtjenesten Netflix. Serien, der har navnet The Get Down bliver på 13 episoder og får eksklusiv premiere på Netflix i 2016.
Se en teaser trailer fra den kommende serie The Get Down nederst i artiklen.
The Get Down bliver den Oscar-nominerede instruktør Baz Luhrmanns første tv-serie nogensinde og hans første musik-drevne produktion siden den Oscar-vindende film Moulin Rouge fra 2001. Luhrmann vil instruere seriens to første episoder samt sidste. Han vil dog gennem seriens øvrige afsnit agere som executive producer.