Netflix fortsætter med at udvide deres udvalg af underholdning af høj kvalitet til børn. Nu melder streamingtjenesten, at anden sæson af børne-serien Mako Mermaids får premiere d. 13. februar. Se en trailer til sæson 2 nederst i artiklen.
I 2013 købte Netflix rettighederne til Mako Mermaids, der er en efterfølger til hit-serien H2O: Bare Tilsæt Vand, og kunne efterfølgende have premiere på alle 26 afsnit som første sæson er på.
I Mako Mermaids følger man de tre drillesyge havfruer Lyla, Nixie og Sirena, der vogter en magisk brønd, men den 15-årige dreng Zac, som ved et uheld er blevet til en havmand ved at falde ned i brønden, truer nu med at afsløre deres hemmeligheder. I sæson 2 fortsætter jagten på Zac således havfruerne kan tage kræfterne fra ham.
Netflix har købt visningsrettighederne til sæson 2 af den britiske krimiserie The Fall med Gillian Anderson (The X-Files) i hovedrollen. Det skriver Variety.
Den nye sæson får premiere på Netflix i USA d. 16. januar, men en dansk premieredato lader vente på sig. Netflix udtaler dog, at sæson 2 af The Fall får premiere på Netflix Danmark senere på året. Hvorfor Netflix har valgt at udskyde den danske premiere, melder historien intet om. Første sæson af The Fall kan dog allerede ses på Netflix Danmark.
The Fall sæson 2 er på 6 episoder og her følger man Gillian Anderson, som kriminalbetjenten Stella Gibson, der er på sporet af seriemorderen Paul Spector, spillet af Jamie Dornan (Fifty Shades of Grey, Once Upon a Time). Se en trailer til sæson 2 nederst i artiklen.
Superhelte-serien Daredevil, som Netflix har lavet i samarbejde med Marvel får premiere på filmtjenesten d. 10. april. Det offenliggører de to virksomheder i en fælles pressemeddelelse og har i samme ombæring udsendt en teaser trailer, som kan ses nederst i artiklen.
Serien, der bliver på 13 episoder, handler om Matt Murdock (Charlie Cox), som var blind som dreng, men udstyret med ekstraordinære sanser, der kæmper mod uretfærdighed som advokat om dagen og om natten som superhelten Daredevil i kvarteret Hells Kitchen i New York City.
Marvel’s Daredevil, der dykker ned i baggrundshistorien om, hvordan Matt Murdock udvikler sig til Daredevil byder på et væld af karaktere fra superhelte-universet, bl.a. Wilson Fisk (Vincent D’Onofrio), Claire Temple (Rosario Dawson), Foggy Nelson (Elden Henson) og Stick (Scott Glenn).
Hans navn er legendarisk, hans eventyr og sværdevner er berømte – man skal bare ikke distrahere ham med en garnnøgle. Den Bestøvlede Kat fra Shrek-filmene er tilbage i en helt ny animationsserie, der får eksklusiv premiere på Netflix Danmark d. 16. januar.
Serien The Adventures of Puss In Boots, hvilket er den legendariske kats engelske navn, er udviklet af DreamWorks Animation og de første fem episoder vil kunne ses med det sammen, mens flere afsnit bliver tilføjet til Netflix løbende.
I serien finder Den Bestøvlede Kat den skjulte by San Lorenzo, som byder på en masse rigdomme og skatte. Byen er fortryllet så ingen kan finde den og dermed stjæle skattene. Den Bestøvlede Kat kommer dog til at ophæve fortryllelsen hvilket kræver at han må beskytte den fra endeløse hære af røvere. The Adventures of Puss In Boots kombinerer eventyr og komedie med episk visuel animation og ekstraordinær fægtning.
Forleden tilføjede Netflix nye episoder af den argentinske teenage-serie Violetta til deres streamingtjeneste, men nu har Netflix afsløret, at de fremover vil tilføje et nyt afsnit af serien hver torsdag.
OBS. Det lader til, at Netflix har skiftet holdning og der ikke længere kommer nye afsnit af Violetta hver torsdag. Streamingtjenesten har i hvert fald selv fjernet teksten om de nye afsnit fra deres hjemmeside. Vi holder øje med sagen.
På nuværende tidspunkt kan hele sæson 1 og de første 20 episoder af sæson 2 ses på Netflix Danmark. Det er dermed de resterende 60 afsnit af sæson 2, som vil blive gjort tilgængelige hver uge. Det forventes, at det nye Violetta afsnit vil være klar til streaming fra omkring kl. 16 hver torsdag.
Serien Violetta handler om den musikalsk talentfulde teenager Violetta Castillo (Martina Stoessel), der har en fantastisk sangstemme, som hun dog ikke selv er klar over. Men efter at have boet flere år i Europa, vender Violetta tilbage til sin fødeby Buenos Aires, Argentina for at bo sammen med sin far, hvor hun dog hurtigt løber ind i problemer, da voksenlivet trænger sig på og hun skal håndtere venskab, musik og kærlighed.