Streamingtjenesten Netflix har netop udsendt første trailer til deres nye originale serie; Marco Polo. Serien har eksklusiv premiere på Netflix d. 12. december og er på 10 episoder. Se traileren i bunden af artiklen.
Marco Polo er et storslået actioneventyr, der byder på en verden fyldt med grådighed, forræderi, seksuelle intriger og voldsom rivalisering. Marco Polo er baseret på den berømte opdagelsesrejsende eventyr i Kublai Khans hof i det 13. århundredes Kina. Fra Venedigs baggader til Silkevejen og alle dens farer, fra Kejserstadens overflod til Kinas slagmarker.
I serien spiller den italienske skuespiller Lorenzo Richelmy, bedst kendt for sin optræden i filmen Cloud Atlas, rollen som Marco, Beijing-fødte Zhu Zhu spiller Marcos kærlighed Kokachin. Joan Chen (Twin Peaks), og Benedict Wong (Prometheus) optræder som henholdsvis kejserinde Chabi og kejser Kublai Khan.
Netflix har netop annonceret, at alle afsnit af den amerikanske komedie-serie Venner (Friends) vil blive tilgængelige på streamingtjenesten fra 1. november. Se eller gense dermed alle 10 sæsoner af success-serien.
I serien Venner følger man de seks unge venner Rachel, Monica, Phoebe, Ross, Chandler og Joey i New York. Serien starter med at den unge of forkælede Rachel kommer til byen, da hun har forladt hendes kommende mand på bryllupsdagen. Hun flytter derfor ind hos sin veninde Monica, der bor i en gammel etage ejendom midt i det travle og pulserende Manhatten i New York.
I serien medvirker Matthew Perry (Chandler), Matt LeBlanc (Joey), Courtney Cox-Arquette (Monica), Lisa Kudrow (Phoebe), Jennifer Aniston (Rachel), og David Schwimmer (Ross).
Streamingtjenesten Netflix har nu sat navn på deres kommende serie fra skaberne af den populære thriller-serie Damages. Den kommende serie har fået navnet Bloodline og byder på psykologisk drama centeret omkring en dyster familie. Se et klip til Bloodline nederst.
I Bloodline, der foregår i Florida Keys, følger vi en sammentømret familie, der består af fire voksne søskende, hvis hemmeligheder og ar afsløres da broderen, som også er familiens sorte får, vender hjem.
Skuespilleren Ben Mendelsohn (The Dark Knight Rises) spiller familiens sorte får og moderen spilles af Sissy Spacek (Carrie), der tidligere har vundet en Oscar for bedste hovedrolle i filmen Coal Miner’s Daughter. Herudover medvirker også Kyle Chandler (Friday Night Lights), Linda Cardellini (Mad Men), Sam Shepard (The Right Stuff), Norbert Leo Butz (Dan in Real Life), Jamie McShane (Sons of Anarchy), Jacinda Barrett (Suits) og Enrique Murciano (Without a Trace).
F is for Family er en helt ny animeret komedieserie, der kommer på Netflix i 2015, som er skabt af den amerikanske komiker Bill Burr og Michael Price (The Simpsons), samt Vince Vaughn (Wedding Crashers) og Peter Billingsley (Iron Man).
Animationsserien F is for Family bliver på seks episoder og følger familien Murphy gennem de glade 1970’ere – dengang man havde lov til at slå børn, ryge indenfor og medbringe skarpladte våben på flyveturen.
Familiens overhoved og patriot Frank Murphy indtales af Bill Burr, mens konen Sue og sønnen Kevin indtales af henholdsvis Laura Dern (Jurassic Park) og Justin Long (Live Free or Die Hard).
Fra 26. november kommer den populære kristne serie VeggieTales in the House på Netflix Danmark. Serien byder på helt nye afsnit med de talende og sjove grøntsager. Se et klip fra den nye serie nederst.
VeggieTales in the House er en ny computer-animeret serie på dansk hvor hvert afsnit er på 11 minutter. I serien kommer man på opdagelse med tomaten Bob, agurken Larry, aspargesen Junior og alle deres skøre grønsagsvenner i nye områder af deres forunderlige hus, hvor de oplever fantastiske og spændende eventyr.
Serien er perfekt til småbørnsfamilier da den fletter gode moralske værdier ind på en sjov og spændende måde og byder på iørefaldende, originale sange i hver episode.