I sidste uge var Netflix særdeles gavmilde da streamingtjenesten tilføjede intet mindre end 104 nye film og serier til deres udvalg.
Nu kan man således se Diana, End of Watch, The Crown, The Impossible, Red 2, Jobs, Mission: Impossible – Ghost Protocol, Nymphomaniac, Dirch, Person of Interest (sæson 3) og en masse andet.
Der er noget for enhver smag – uanset om man er til komedie, action, gys, romantik eller drama – så dyk ned i det store udvalg af underholdning.
Se alle de nye film og serier på Netflix Danmark her;
Det er ikke nogle hemmelighed at danskerne har taget Netflix til sig i stor stil og mere end 500.000 danskere har således abonnement til den amerikanske film- og serie-tjeneste.
Men hvad er det så danskerne elsker at se på Netflix? Det korte svar fra Netflix er; serier!
En pressemedarbejder fra Netflix oplyser til Flixfilm.dk, at selvom streamingtjenesten byder på tusindvis af film, så er det serier som danskerne kaster sig over når de skal underholdes.
Det er samtidig anledningen til, at Netflix i disse år opruster serie-udbuddet gevaldigt. Dette er både med originale Netflix-serier, men også serier fra andre tv-stationer og produktionsselskaber.
Netflix oplyser ikke hvilken serie, der er den mest populære blandt de danske Netflix-medlemmer, men Flixfilm har tidligere lavet en uafhængig undersøgelse, som viste at Homeland, House of Cards, Pretty Little Liars og Orange is the New Black er blandt de mest sete serier i Danmark. Dette var dog i 2015.
Til næste år vil streamingtjenesten Netflix bruger over 41 milliarder danske kroner på nye film og serier.
Det skriver Netflix i deres seneste regnskabsrapport.
En stor del af pengene vil Netflix benytte på at udvikle og producere deres egne film, serier og shows, som streamingtjenesten blandt andet kendes for med Stranger Things, Narcos, The Crown og House of Cards.
Den resterende del af beløbet vil benyttes på at købe rettighederne til film og serier udgivet og lavet af andre selskaber og tv-stationer.
Konkurrencen mellem streamingtjenesterne er intensiveret betragteligt de senere år og det gælder således om at kunne tilbyde sine kunder eksklusive film og serier, som ikke kan findes hos konkurrenterne. Der er for eksempel ikke mange gengangere i udvalget hos streamingtjenesten Netflix, Viaplay, HBO Nordic og Cmore i Danmark, alene af den grund at de kan tilbyde unikt indhold.
Hvis du mangler en ny serie som du kan kaste dig over, så bør du tage et kig på Netflix Danmark i november, hvor streamingtjenesten har premiere på en række helt nye serier.
Underholdningen kan blandt andet sikres med de første seks sæsoner af den prisbelønnede drama-serie The Good Wife. I serien bliver Alicia Florricks (Julianna Margulies) mand sendt bag tremmer på grund af en politisk skandale, hvorefter hun bliver offentligt ydmyget, og derfor må genopfinde sig selv og skabe et nyt liv som advokat i en verden fyldt med forræderiske politikere. The Good Wife kan ses på Netflix Danmark fra 1. november.
Herudover kan man også glæde sig til første sæson af thriller-serien Shooter med Ryan Phillippe (The Lincoln Lawyer, Flags of Our Fathers) i hovedrollen. Her følger man krigsveteranen Bob Lee Swagger (Phillippe), som bliver sendt tilbage i arbejde for at forhindre et mord på præsidenten. Serien har endnu ikke haft premiere på amerikansk tv, så det forventes at der kun kom et afsnit om ugen af denne serie på Netflix Danmark. Serien er desuden baseret på filmen af samme navn fra 2007 med Mark Wahlberg.
Til næste år kan du se over 2,5 times unik underholdning fra Netflix – hver eneste dag! Det er i hvert fald det scenarie som streamingtjenesten beskriver i deres seneste kvartalsregnskab.
I regnskabet skriver Netflix, at de i 2017 vil have premiere på 1000 timers originale serier og film. Det er 400 timer mere end hvad der var målet i 2016.
Når der tales om originale film og serier, så inkludere det blandt andet Orange is the New Black, House of Cards, Stranger Things og Narcos.
Samtidig øger film- og serie-tjenesten deres indholds-budget, således det i 2017 vil være omkring $6 milliarder dollars, hvilket er mere end 41 millarder danske kroner. Pengene bruges på at lave egne film, serier og shows, men benyttes også til at købe indhold fra eksterne leverandører.