Netflix afslører nye teorier om Manson-mordene i provokerende dokumentar
11/02/2025 | FlixfilmNetflix dykker i en ny dokumentar ned i de brutale drab, som blev begået af medlemmer af Manson-familien, en kult ledet af Charles Manson, i 1969.
Dokumentarfilmen ‘Chaos: The Manson Murders’, som lander på streamingtjenesten til marts, byder på nye provokerende undersøgelser af nogle af de mest berygtede mord i amerikansk historie og det indviklede net af konspirationer omkring dem.
Det er instruktør Errol Morris (‘The Thin Blue Line’, ‘Gates of Heaven’, ‘Wormwood’) som står bag, og han graver sig ned i den mørke og komplekse fortælling om Manson-familiens mord og udfordrer de officielle forklaringer på 1960’ernes mest berygtede drabsbølge, som viser sig at trække forbindelser mellem CIA, LSD, Charles Manson samt personer som Jack Ruby og Vincent Bugliosi.