Netflix har netop udsendt første trailer til ‘Hjem til jul’ aka ‘Home For Christmas’, som byder på et stjernespækket skandinavisk cast.
Den hyggelige juleserie kan streames den 5. december.
30-årige Johanne oplever at være den eneste single blandt hendes venner og familie. De konstante kommentarer om hendes singleliv og samfundets forventninger til, hvad der skaber den perfekte jul, begynder at gå hende på.
Med kun 24 dage tilbage sætter Johanne alt ind på at finde ’den eneste ene’, som hun kan tage med hjem til jul.
Streamingtjenesten Netflix kan i dag præsentere deres første svenske serie ‘Störst av Allt’ – på engelsk ‘Quicksand’, som er baseret på den succesfulde roman af samme navn skrevet af Malin Persson Giolito.
Manuskriptet til serien skrives af Camilla Ahlgren, som også stod bag historien på den populære dansk/svenske-serie ‘Broen’, der i øvrigt snart vender tilbage på tv med fjerde og sidste sæson.
‘Störst av Allt’ (Quicksand) handler om den studerende Maja Norbrog, der efter et masseskyderi på en af Stockholms mest prestigefyldte skoler, bliver udpeget som bagmand og morder. Mens sagen optrevles bliver Majas liv og private detaljer om hendes forhold Sebastian Fagerman og hans dysfunktionelle familie afsløret.