Netflix vil genoplive Wet Hot American Summer
26/05/2014 | FlixfilmStreamingtjenesten Netflix har angiveligt planer om, at lave en ny serie baseret på komediefilmen Wet Hot American Summer fra 2001. Det skriver adskillige medier.
Planen er, at samle alle de originale skuespillere, heriblandt Bradley Cooper, Paul Rudd, Amy Poeher og Elizabeth Banks til en såkaldt prequel, der fortæller historien om de unge teenagere inden de tog på den famøse Camp Firewood fra Wet Hot American Summer. Selvom skuespillerne efterhånden nærmer sig en moden alder er det altså meningen, at de i denne serie skal spille unge teenagere.
Netflix skulle på nuværende tidspunkt være i forhandlinger med filmens skabere David Wain og Michael Showalter, mens distributøren Universal Pictures ligeledes overvejer om de vil involveres i projektet. Intet er dog afklaret endnu så serien kan godt nå at blive droppet, men der skulle være velvilje hos alle partnere om at få projektet til at lykkes. Netflix har dog ikke ønsket at kommentere oplysningerne.