‘Udflugt med døden’ møder ‘I Spit on Your Grave’ i denne tyske jægerthriller, der ikke engang formår at være en nogenlunde kopi af sine forbilleder, men virker mere som om at Netflix havde et par millioner i overskud … og de skulle jo bruges på et eller andet.
Hvad der er fascinerende ved streamingtjenester, er at du konstant spiller en form for russisk roulette med din underholdning. Når du kigger ned af den endeløse liste af anonyme titler, er der pludselig en præmis der fanger din opmærksomhed. Du trykker på den, og enten venter der et brag af en film, et tomt klik … eller også et ligegyldigt tidsspilde… Okay, analogien holder ikke 100%, men pointen er til at få øje på. Du ved aldrig helt, hvad du får.
‘Clickbait’ er en serie, der lever op til sit navn. Den tager fat i nakken på dig, og efterlader dig med en følelse af umiddelbar tilfredshed, før den lige så stille forlader din bevidsthed igen. Med andre ord: Det er ikke særligt dybt eller sofistikeret, men meget underholdende og binge-værdigt.
Da jeg var omkring halvvejs i ‘Clickbait’ blev jeg mindet om, hvorfor Netflix-serier blev så populære til at begynde med. Det er en serie fyldt med mere eller mindre kendte skuespillere, der med stor indlevelse kaster sig ud i et sindrigt plot, der ikke altid giver mening, men simpelthen er pacet så godt, at du er villig til at gå på kompromis med det.
Hvis du synes, at familiedramaer altid har manglet en ordentlig omgang blodsugende græshopper, så er dette solide og nogle gange myrekrybende franske gyserdrama nok lige noget for dig. Selvom sammensmeltningen af de to genrer aldrig helt kommer i mål.
Franskmændene kan noget med horror. Slasher-film som ‘High Tension’, ‘Inside’ eller ‘Martyrs’ er bevis på, at de kan levere bade chok, gys og spandevis af blod I en og samme film. Derudover har drama også altid været ét af den franske filmverdens styrker, og i denne Netflix-film forsøger instruktør Just Phillippot at mikse disse to genrer. Noget som også Ari Aster prøvede for et par år siden med én af nyere tids bedste gysere, den formidable ‘Hereditary’.
Med underholdende kampsekvenser og en tongue-in-cheek tilgang til sit plot, redder ‘The Last Mercenary’ ud af en lidt for lang spilletid og nogle irriterende klicheer.
Jean-Claude Van Damme. The Muscles from Brussels. Historien om den belgiske kampsportsudøver, der blev én af de mere genkendelige og berygtede actionstjerner i 90’erne er en klassisk rise-and-fall historie om hvordan et kolossalt ego og et lige så kolossalt forbrug af kokain lige så stille forviste ham til de evige straight-to-DVD jagtmarker.
‘Gunpowder Milkshake’ beviser, at omvendt kønstegn ikke er nok, hvis du vil lave en vellykket actionfilm. Du har også brug for kemi mellem skuespillerne og sans for, hvordan actionen skal skrues sammen.
Pigen Sam efterlades på en diner af sin lejemordermor, og 15 år senere er Sam (Karen Gillian) selv lejemorder for sammenslutningen The Firm, og hendes mor er stadig forsvundet.
Da et simpelt job ender i en massakre, ender Sam med at vække et gangsterimperiums vrede og for at gyde olie på vandene, tilbyder The Firm at udlevere Sam til de blodtørstige gangstere. Sammen med pigen Emily, som hun modvilligt har taget til sig, må Sam nu forsøge at finde sin mor, Scarlet (Lena Headey) og hendes gamle veninder, der driver våbenarsenal forklædt som bibliotek.
