I løbet af de seneste par år har Jennifer Garner gjort et stort nummer ud af at profilere sig selv som den perfekte uperfekte mor; komplet med flere formandsposter i ‘Save the Children’ og med-investor i et firma, der producerer økologisk baby-mad. Derfor virker det som en selvskreven profeti, at hun skulle producere en film, der behandler det at være en velstående familie fra forstæderne som et adrenalinpumpende actiondrama.
Olga Kurylenko giver den som en kvindelig udgave af enhver anden, moderne selvtægtsactionhelt, men omvendt kønstegn gør ikke en gennemsnitlig hævhistorie værre eller bedre. Det gør den til en gennemsnitlig hævnhistorie.
Det er snart 15 år siden, at Liam Neeson lagde det halve Paris ned i jagten på pigesmuglere fra Østblokken i ‘Taken’. Allerede dengang var historien om enmandshæren mildest talt godt afprøvet i filmregi, men ‘Taken’ var hurtigt pacet, dvælede ikke for lang tid ved sine plothuller og havde et simpelt, godt underbygget præmis. Far elsker datter. Datter kidnappes. Far smadrer datters kidnappere.
I kølvandet på ‘Takens’ succes ved billetlugerne, begyndte der at komme efterligninger ud på samlebånd, men historien var allerede blevet genstand for utallige jokes i popkulturen, og billetsalget stoppede lige så hurtigt som det var begyndt.
Netflix’ nye sitcom med Kevin James i hovedrollen, ville have gjort sig langt bedre i det klassiske 22-minutters network-sitcomformat, hvor dens blanding af gamle værdier, øjenrullende machismo-humor og for få rigtigt gode grin måske havde haft en ærlig chance.
Man behøver ikke at se mange minutter før man ved præcis, hvor ‘The Crew’ gerne vil hen. Netflix’ nye komedieserie er som at se et gamle relikvie fra 90’erne, der er blevet støvet af og ellers er gået i produktion uden større omskrivninger.
‘Red Dot’ starter i næsten søvndyssende genkendeligt territorium med velkendte suspense-beats, men lidt over halvvejs skifter den karakter og bliver koldere og mere nådesløs i sin handling end i dalen, filmen primært udspiller sig i.
‘Red Dot’ er Sveriges første Netflix-film, og starter meget uskyldigt med dimissionsfesten for civilingeniøren David, der er kærester med den mørke Nadja, der er ved at uddanne sig til læge. Halvandet år senere tager de op i de norsvenske bjerge i et forsøg på at redde deres forhold inden Nadja nedkommer.
Hvad der starter som en symbolsk overlevelsestur, bliver med ét til hårrejsende virkelighed, da Nadja og David kommer skævt ind på en gruppe jægere, der ikke længere har tænkt sig at skyde dyr. Da jægerne går et skridt for vidt, begynder Nadja og David at kæmpe tilbage, men menneskets ondsindede natur stikker dybere end som så, og snart er ægteparret fanget i et mareridt, som efterlader end bitter smag i munden længe efter rulleteksterne er kørt over skærmen.
En trio af fantastiske skuespillere sørger for at ‘Pieces of a Woman’ noget ujævne manuskript ikke helt forfladiges til det overdrevent melodramatiske efter de første, lige så fantastiske 45 minutter.
‘Pieces of a Woman’ havde sin debut på TIFF-filmfestivalen I 2020, og Vanessa Kirby var ‘the talk of the town’, da hun vandt en pris på Venedig-festivalen ikke lang tid efter, og Netflix købte med det samme distributionsrettighederne, og ret skal være ret. Så mange som muligt fortjener at se de første tre kvarter af denne film, der er noget af det mest kompromisløse og dragende drama denne anmelder har set i nogen tid.
