Den franske ‘Girls With Balls’ er en af den slags Z-grade film, man ville finde på en lille filmfestival ud på natten. Bare uden dén charme, der kendetegner de ”gode”, dårlige film. I stedet ender den med at blive en prætentiøs parodi på en parodi af bondeknoldsgyserens A-B-C.
Volleyballholdet Falcons, der lige er blevet mestre (hvilket mesterskab der er tale om bliver aldrig klarlagt) er på vej hjem i holdbussen sammen med deres temperamentsfulde træner. Da de farer vild i et skovområde, går der ikke længe før de er omringet af en samling indavlede jægere, der stræber dem efter livet og nu må pigerne bruge al deres magt for at undslippe den visse død.
‘Typewriter’ er hverken lige så uhyggelig som ‘Haunting of Hill House’ eller indkapsler barndommens møde med en skræmmende voksenverden som ‘Stranger Things’, men befinder sig et sted mellem disse to og ender mellem at være momentvis interessant og direkte kedelig.
Det er svært at lave gys til tv-formatet, for hvordan vedligeholder man en knugende, gåsehudsfremkaldende stemning igennem flere timer? Et af de seneste (og bedste) bud er den noget nær perfekte Netflix-adaption af Shirley Jacksons Haunting of Hill House, som formåede at omsætte et 250 siders forlæg til en episk, gysende familiesaga. Nu forsøger indiske Sujoy Ghosh at lave sin egen familiegyser for Netflix, og det er der kommet et noget blandet resultat ud af.
“What’s the movie that’s trying so desperately to be cool that it ends up becoming kind of uncool? – Shaft!” – Tim Storys forsøg på at genoplive den gamle filmserie er en kun momentvis underholdende, kedelig affære, der ville falde helt til Jorden uden den bagvedliggende starpower.
Shaft. Navnet på den klassiske, anti-autoritære blaxploitation-helt iklædt rullekravesweater og brun læderjakke, der for første gang så dagens lys i 1971. Filmen (og også dens to efterfølgere) var et produkt af 70´ernes blaxploitation-bølge, der skete som svar på det etablerede Hollywoods mangel på racemæssig diversitet i hovedrollerne, og er den dag i dag stadig et dateret, men stadig uhyre cool, filmisk landemærke. Dengang var attituden rå, volden endnu mere rå og coolness-faktoren var underspillet.
Femte ombæring af Charlie Brookers dystopiske teknologiserie er noget ujævn fra episode til episode, men indeholder samtidig også noget af det mest gennemarbejdede karakterarbejde i seriens historie.
Black Mirror-serien debutterede helt tilbage i 2011, og det er ikke svært at se, hvorfor serien har bygget så stor en fanbase. Ved at blande allerede eksisterende teknologi sammen med sci-fi genrens dystopiske elementer, får man en serie som folk næsten ikke kan undgå at, undskyld udtrykket, spejle sig i.
Det er først når Sykes har kæmpet sig igennem det obligatoriske, og efterhånden meget trættende, Trump-materiale, at hun viser hvorfor hun har nydt en mere end 20 år lang karriere på de amerikanske stand-up-scener.
Herhjemme er Wanda Sykes relativt ukendt, men i USA er hun én af de mest anerkendte stand-uppere nogensinde, hvor hun både som komiker, skuespiller og forfatter har medvirket i shows som ‘Blackish’, ‘Bojack Horseman’ og selv Larry Davids ‘Curb Your Enthusiasm’, hvor hun medvirkede som en rapkæftet udgave af sig selv. Hun har vundet et hav af priser, bl.a. en Emmy for sine skriverier på ‘The Chris Rock Show’.
