Som udgangspunkt virker ‘Hold the Dark’ allerede som en stensikker succes. Den er fantastisk flot, har solidt skuespil og én af branchens førende indie-instruktører har endelig fået et ordentligt budget mellem hænderne. Desværre forbliver det enorme potentiale uforløst.
Jeremy Saulnier bragede ind på indie-scenen i 2013 med det intense og effektive hævndrama Blue Ruin. To år senere gav han os den kælderkolde og skræmmende slasher Green Room. Begge film er favoritter hos undertegnede, da de formår at mikse det intense og voldelige med vedkommende karakterarbejde og top-notch filmhåndværk. Det var derfor med stor spænding at jeg satte mig ned i sofaen for at se mandens seneste bedrift, som er Netflix-filmen ‘Hold the Dark’, hvor det også er første gang, at han ikke selv har stået for manuskriptet.
Fortid og nutid smelter sammen på underholdende og rørende vis i dokumentaren ”Quincy”, der ikke kun er et portræt af en levende legende, men en rejse igennem USA’s race- og kulturhistorie igennem de sidste 70 år.
Frank Sinatra. Miles Davis. Michael Jackson. Udover at være nogle af deres respektive genres ypperligste kunstnere, arbejdede de alle tre også sammen med den legendariske producer, Quincy Jones og det er netop Jones, der er i fokus i Netflix´ nye dokumentar om legenden og manden bag.
‘The Motive’ er har et interessant præmis, er stilfuldt fotograferet og ikke mindst en god sans for ætsende sort humor, der fastholder interessen – men det er svært at binde sig emotionelt til noget af det, der foregår på skærmen.
Den spanske komedie ”The Motive”, der er instrueret af Mauel Martin Cuenca, har mange gode ting i sig: Den besidder en bidende sort humor, har et fantastisk præmis og har en offbeat og utraditionel stil, der altid underholder. Desværre er det også en ret middelmådig film, der aldrig helt tør at dykke helt ned i de potentielle dybder af sin absurde historie.
Animations-wunderkid Matt Groenings nye tegnefilmsserie er en lårklaskende morsom, godt struktureret og flot animeret omvæltning af fantasy-genren; fyldt med spidende satire, hurtige jokes og et herligt persongalleri.
I 1987 arbejdede en dengang 33-årig Matt Groening på ”The Tracey Ullman Show” og i april stiftede det amerikanske publikum for første gang bekendtskab med den gulnede Simpson-familie, bestående af Homer, Marge, Bart, Lisa og lille Maggie, i en række korte segmenter. To år senere var efterspørgslen på mere ”Simpsons” så stort, at FOX udviklede Simpsons´ eget program, med Groening og James L. Brooks som tovholdere, der fik premiere i december 1989. Og resten er amerikansk popkultur-historie.
Anden sæson af Netflix’ antologiserie om de største romerske herskere er endnu engang flot produceret, men dens blanding af dramatisering og dokumentar virker stadig som lidt af en gimmick for gimmickens skyld.
Jeg har altid været fascineret af Romerriget… og ligeledes har medierne. De konstante magtkampe, intrigerne og selvfølgelig de drabelige slag, byggede også fundamentet for Hollywoods guldalder med film som Quo Vadis?, Cleopatra, Spartacus og selvfølgelig genindspilningen af Ben Hur som var den første film, der indbragte hele 11 Oscars. Samtidig er udbuddet af dokumentarer om ét af verdens største riger også forholdsvist stort, så hvordan kan man vride mere ud af noget, der skete for et par tusind år siden?
