Med inspiration fra bl.a. ‘Blade Runner’ og ‘Children of Men’ er Daniel Kaaluyas instruktørdebut en god og veltimet dystopi om et London, hvor afstanden mellem rig og fattig er blevet astronomisk lang.
I Daniel Kalluyas instruktørdebut stifter vi bekendtskab med et London, hvor de fattigste er blevet forvist til slidte boligblokke, der lige så godt kunne være symbolske stand-ins for fængsler. Det titulære The Kitchen er en af disse blokke. Det er et sted, hvor man tager fælles brusebade på tid, fundamentet ustabilt og som om det ikke var nok, er dette sociale bolighelvede også udsat for præcist timede politirazziaer, hvor flere beboere tages med, og aldrig bliver set igen.
Lad os være ærlige: Lige så snart du har set titlen og promotion-billedet fra denne film, har du nok allerede besluttet dig for om du vil se filmen eller ej. Konceptet er absurd, og passer perfekt til komediegenren – lidt ligesom filmen ´Renfield´, der også udkom i år, hvor selveste Nicholas Cage iførte sig Draculas ikoniske kappe. Den var kuleskør og alt, alt for meget, men omfavnede sit skøre koncept helt ud og fik komikken til at fungere. Det samme kan ikke helt siges om denne, selvom der dog bestemt er nogle positive ting ved filmen.
‘Familia’ er instruktør Rodrigo Garcias første spanske film og er et fængende hverdagsdrama, som de fleste kan nikke genkendende til; især når man tager den nyligt overståede familiejul i betragtning.
Hvornår har du sidst haft en dyb samtale med din familie om trivielle hverdagsting? Familiens fortid, nutid og fremtid? Det er netop dette scenarie som Garcia prøver at sætte i scene, da en familie mødes til en frokost på deres elskede oliven-ranch. Efterhånden som ranchens fremtid diskuteres, begynder figurernes komplekse natur og karakteristikken at bryde frem, og filmen fremstiller et forfriskende og ærligt portræt af komplekse familiedynamikker i de smukke omgivelser.
‘Blood Vessel’ er en deprimerende, mørk og uhyggelig lille thriller, der med garanti vil efterlade sin seer med et par scener ætset fast i hukommelsen efter fjernsynet er slukket. Desværre er filmens expositionstunge udfoldelse lidt af en prøvelse, og gør en ellers interessant historie en bjørnetjeneste.
Før streaming kom til, skal jeg være ærlig og sige, at min adgang og kendskab til film udenfor USA og Storbritannien, der ikke var i rotation eller word-of-mouth på filmfestivaler var ret så begrænset. Jeg ved i hvert fald, at jeg aldrig ville være stødt på ‘Blood Vessel’ for bare ti år siden – en overraskende effektiv nigeriansk horrorthriller.
Netflix’ docu-serie om en af tidens største pop-entertainere er en hudløst ærlig genkaldelse, fortalt af kunstneren selv. De der dog forventer en bedre forståelse for mandens musik og den verden der bidrog til hans enorme succes må nødvendigvis stå lidt skuffede tilbage.
Robbie Williams. Hvad kan man sige? Frontmand i et af historiens største boybands som 16-årig. En imponerende solo-karriere over de sidste 25 år. Udsolgte koncerter. Misbrug. Drama bag scenen. Den nye Netflix-dokumentar om den store popstjerne kigger primært på de to sidste faktorer.
