‘The Stranger’ er et ildevarslende, stille krimidrama, der på bedste vis kravler under huden på tilskueren. Vi har her at gøre med noget af det bedste vi har set fra Netflix i år. Måske flere år.
Det australske krimidrama ‘The Stranger’ er en film, der simrer af spænding, der til sidst når kogepunktet. Den er skrevet og instrueret af Thomas M. Wright, og er måske en af de mest tålmodige film, du har set i år. Det er en film, der stoler nok på sin tilskuer til at kravle stille under huden før den skræller lagene væk.
Henry Teague (Sean Harris) er en ullykesramt tidligere kriminel, der via et tilfældigt møde på en plads for beslaglagte biler, får kontakt til Mark (Joel Edgerton), der har lyssky forbindelser. Mark er nemlig medlem af en kriminel organisation, der kun kræver, at Henry er ærlig, hvis han skal samarbejde med dem, men allerede der er der et problem, for Henry Teague er ikke hans rigtige navn. Mark er dog heller ikke helt hvem han udgiver sig for at være, og de to mænds venskab skal snart blive testet mens en af landets største kriminalsager spøger i baggrunden.
‘Blonde’ er et interessant, men ikke just vellykket portræt af kvinden bag Marilyn Monroe med en fremragende Ana De Armas i titelrollen. Den ender som et godt eksempel på dét, som instruktør Andrew Dominik synes at ville sige med filmen: Nemlig udnyttelsen af Monroe’s ydre og intet af substansen indeni, der var med til at gøre hende til et ikon.
Jeg skal være ærlig og sige, at jeg kun kender Marilyn Monroe gennem kulturel osmose: Den berømte kjolescene fra ‘The Seven Year Itch’ stiftede jeg bekendtskab med gennem referencen i Pulp Fiction, hendes mange ”citater” (som hun nok egentlig ikke har sagt) har jeg set florere rundt i memes på internettet. Jeg har, kort sagt, ikke det bedste udgangspunkt for at bedømme denne films historiske korrekthed.
Som seriens fjerde sæson, bærer femte sæson af den populære ‘Karate Kid’-spinoff på mange af de samme svagheder: Uforløste plottråde, til tider pinligt dårlig karaktermotivationer og nogle steder skuespil, der tangerer til sæbeopera. Til gengæld er det også en sæson, der ligesom sine forgængere, er næsten konstant underholdende i sin larger-than-life udfoldelse af kampen om The Valley.
Det er nye tider i The Valley. Miyagi-Do er lukket, og den psykotiske, men snu Terry Silver og Cobra Kai har overtaget karatetræningen af kvarterets unge, og Silver kalder på hjælp udefra for at gøre brandet globalt. Daniel og Johnny har imidlertid også kaldt på hjælp; nemlig fra Daniels tidligere ærkefjende Chozen, der hellere end gerne vil hjælpe med at vælte Silver.
Imidlertid har Johnny også udvidet sit forhold til Miguels mor, Carmen, og nærmer sig en forsoning med sin teenagesøn, Robby. Robby prøver også at redde Cobra Kai-aspiranten Kennie fra at blive den samme vrede, unge mand han selv var. Sidst, men ikke mindst, står Sam, Miguel og Tory med hver deres eksistentielle dilemmaer. Dilemmaer der om nødvendigt må løses med en masse slag og spark.
‘Carter’ har en interessant præmis, men filmen ledes i den grad i stikken af både manus og de stilistiske virkemidler, der tilsammen udgør nok én af de værre Netflix-film denne sommer.
I 2003 udkom den koreanske action-thriller ‘Oldboy’ om en mand, der lukkes inde på et værelse i flere år og pludselig slippes løs med opgaven om at finde ud af hvem der holdt ham fanget og ikke mindst hvorfor. Det var en skarp, brutal og dyster film med fantastisk skuespil og overraskende twists.
I starten af denne dokumentar, siger MTV-værten Ananda Lewis det rammende: Hvad husker man 1969 for? Månelandingen og højst sandsynligt den originale Woodstock-festival.
Det var kulminationen på hippietiden med tre dage med nogle af tidens største musikstjerner, fri kærlighed og kollektivisme. Det blev en enorm succes; så stor en succes, at grundlæggeren Michael Lang forsøgte igen i 1999; både for at markere 30-års jubilæet, men også for at tilbyde den nye generation af unge at protestere mod samfundsmæssige problemer. I 1969 var det Vietnam; i 1999 startede ideen som en protest mod USA’s liberale våbenlovgivning, da Columbine-massakren var sket et par måneder forinden.