Ricky Gervais og Netflix forhandler om ny serie
20/04/2014 | FlixfilmDen britiske komiker Ricky Gervais, som kan ses i den melodramatiske komedieserie Derek, forhandler i øjeblikket med Netflix om at skabe en ny spin-off serie baseret på The Office. Netflix er dog ikke det eneste selskab som er interesseret i serien da Ricky Gervais øjensynligt også forhandler med BBC. Det skriver The Hollywood Reporter.
Den nye serie skulle efter sigende tage udgangspunkt i manageren David Brent fra komedieserien The Office. Karakteren David Brent er tidligere blevet genoplivet ved specielle anledninger, senest i marts sidste år ved et velgørenhedsshow.
Ricky Gervais bekræfter selv forhandlingerne, men vil ikke love noget, “Jeg elsker David Brent, men jeg vil ikke bare genoplive karakteren, fordi BBC og Netflix har lyst til et nyt show,” udtaler Gervais. “Jeg ved heller ikke, om det bliver en hel serie eller bare nogle enkelte afsnit”.