Netflix har offentliggjort en ny informationsvideo som oplyser om tjenesten Netflix og streaming. Videoen giver en god basisforståelse for dem som ikke er helt sikre på hvad streaming er og hvilke fordele der er ved streaming i modsætning til f.eks. traditionelt tv. Se videoen nederst.
Netflix er en amerikansk streamingtjeneste med over 33 millioner medlemmer. De ser/streamer tilsammen over 1 milliard timers film og tv-serier om måneden. Ved streaming af film får man en meget bedre oplevelse end ved, at downloade eller se en DVD.
Streaming betyder, at filmene altid er klar når du er. Du skal med streaming ikke vente på, at filmen er downloadet eller tænde for fjernsynet på en bestemt dag eller tidspunkt. Du starter bare filmen uden ventetid. Med streaming bestemmer du selv hvad du vil se, hvornår du vil se og hvor du vil se film og serier. Netflix giver dig dermed fuld frihed til, at bestemme. En anden fordel ved streaming er, at du kan starte på sin yndlingsserie derhjemme foran fjernsynet og se videre på afsnittet på din smartphone mens du sidder i bussen. Netflix husker altid hvor langt du har set i et givent afsnit.
Flere undersøgelser har allerede vist at Netflix har den største markedsandel og det største brand i Danmark. Den seneste undersøgelser fra Gallup, lavet for Berlingske, bekræfter tendensen og YouBio, HBO Nordic og Viaplay er langt bagefter. På seks måneder er 16 pct. af danskerne begyndt at streame film og serier på Netflix, mens kun 11 pct. bruger YouBio. Ud af 1.000 adspurgte svarer 29,7 pct. tilmed at de i husstanden har mindst ét abonnement blandt streamingtjenesterne som f.eks Netflix, Viaplay og YouBio. Hertil bruger 31,2 pct. desuden deres abonnement hver dag. Der er dermed ingen tvivl om at danskerne har taget streaming til sig.
Det kommer ikke bag på Claus Bülow Christensen fra firmaet GlobalConnect, at Netflix ligger klart i front på det danske streamingmarked. “Netflix har produktudviklet i årevis, og derfor er det en meget letanvendelig appetitlig produktpakke, de kan levere. Omvendt har de lokale aktører som HBO Nordic og YouBio kun haft meget lidt tid til at forberede sig,” siger han til Berlingske. Claus Bülow Christensen tilføjer dog, at selvom Netflix i øjeblikket har føretrøjen på, så bør de frygte konkurrenterne og ofte tilføje nyt indhold. ”Hvis Netflix ikke opper sig og skaber mere dynamisk indhold med flere af de populære danske serier, så har YouBio og andre danske udbydere en chance for at komme foran,” siger Claus Bülow Christensen til Berlingske.
Den 16. oktober 2012 kom Netflix til Danmark, men den amerikansk medievirksomhed blev grundlagt helt tilbage i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph.
Oprindeligt startede Netflix som en DVD-udlejningsservice, hvor kunder kunne bestille film online og få dem leveret via post. Det var anderledes end for eksempel Blockbuster, hvor man selv skulle ned i butikken og huske at aflevere den lejede film eller serier tilbage, oftest efter 24 timer.
Men Netflix gav kunderne mulighed for at beholde deres lejede film så længe som de havde lyst. De kunne dog ikke leje nye titler før at den gamle var returneret.
I stedet for at kunderne endvidere skulle betale for hver enkelt film, så udviklede virksomheden et abonnement, som gav kunderne mulighed for at leje et ubegrænset antal DVD’er mod et fast månedligt gebyr.
Abonnementssystemet og internettets udbredelse blev starten til det Netflix som vi kender i dag, og i 2007 blev virksomhedens streamingtjeneste, som gjorde det muligt for abonnenter at streame film og tv-serier direkte til deres computere, lanceret.
De efterfølgende år udviklede Netflix servicen, så man også kunne streame direkte på andre enheder som Xbox, Playstation, Apple TV mv., og samtidig lancerede tjenesten i landende Canada, Latinamerika og Caribien.
I 2012 begyndte streamingtjenesten med at eksperimentere med at lave egne serier og film, da man forventede, at Netflix i fremtiden ville være så stor at filmbranchen ville begynde at se dem, som en direkte konkurrent og derfor ikke længere ville være så villig til at have deres titler liggende hos tjenesten.
Det hele startede med ‘Lilyhammer‘, men det var det politiske drama ‘House of Cards‘ der med Kevin Spacey i hovedrollen blev rost til skyerne af både udenlandske og såvel danske medier, som virkelig satte skub i tingene. Herefter fulgte thrilleren ‘Hemlock Grove‘, ‘Arrested Development‘ sæson 4, ‘Orange is the New Black‘ og Ricky Gervais’ ‘Derek‘. Alle serier blev en mærkbar succes og der er blev dermed ingen tvivl om, at Netflix i fremtiden ville satse endnu mere på originalt indhold.
I samme periode blev Netflix lanceret i de nordiske lande, heriblandt Danmark. Mellem 2014 og 2016 ekspanderede Netflix til flere lande i Europa, Australien og New Zealand. I 2016 blev Netflix rullet ud over stort set hele verden.
Resten er historie. Netflix har siden da blot tiltrukket flere og flere medlemmer og er i Danmark på nuværende tidspunkt den største streamingtjenesten, som kræver betaling.
Samtidig har streamingtjenesten forsat med at investere kraftigt i originalt indhold, herunder film, dokumentarer og animationsserier, som efterfølgende har modtaget mange priser og anerkendelser. Hvert eneste år bruger Netflix mere end 100 milliarder kroner på film og serier.
For at udvikle virksomheden yderligere, har Netflix de seneste mange år haft fokus på at fortælle lokale historier fra hele verden og på deres eget lokale sprog. Det er derfor Netflix har været interesseret i at give os danske serier som ‘The Rain‘, ‘Kastanjemanden‘, og ‘Skruk‘, samt mange andre serier på andre sprog som spansk, fransk, koreansk, tysk m.v.
Fra at være en lille DVD-udlejningsservice har Netflix udviklet sig til en global underholdningsgigant, som alle kender og blevet en uundgåelig del af det moderne medielandskab.
Abonnement og Priser:
Hvor meget koster Netflix i Danmark?
Netflix tilbyder tre forskellige medlemskaber og i 2024 er abonnementspriserne;
Basis: Se Netflix på 1 skærm ad gangen i SD. Download videoer på 1 telefon eller tablet. Koster 79 kr. om måneden.
Standard: Se Netflix på 2 skærme ad gangen. Mulighed for HD. Download videoer på 2 telefoner eller tablets. Koster 114 kr. om måneden.
Premium: Se Netflix på 4 skærme ad gangen. Mulighed for HD og Ultra HD. Download videoer på 4 telefoner eller tablets. Koster 149 kr. om måneden.
Det forventes, ikke at priserne stiger yderligere i 2024. Måske bliver det dyrere at se Netflix i 2025.
Hvad koster det at dele en Netflix-konto?
Det koster ikke noget at dele en Netflix-konto, da streamingjenesten ikke tillader deling af konti mellem husholdninger. Man kan dermed ikke betale ekstra og dermed få lov til at dele sin konto. Hvis man alligevel gør det, så får man ikke en bøde eller bliver meldt til politiet, men Netflix kan spærre ens konto.
Hvorfor er Netflix så dyrt i Danmark?
Vi har generelt et højt prisniveau i Danmark, og hos Netflix afspejler priserne omkostningerne ved indhold og licenser, samt lokale skatter og afgifter. Netflix kan naturligvis opfattes dyrt for nogen, men hvis man tænker på at man får fri adgang til tusindvis af film og serier, som man kan se når man har lyst og så mange gange man har lyst, så får man meget værdig og underholdning for pengene.
Hvad koster et Netflix abonnement om måneden?
Som skrevet tidligere, tilbyder Netflix tre forskellige abonnementer; Basis (kr. 79 pr. måned), Standard (kr. 114 pr. måned), og Premium (kr. 149 pr. måned). Basis-abonnementet er det billigste, mens at Premium-abonnementet er det dyreste. De fleste der har et abonnement til Netflix har et Standard-medlemskab, som opfylder de fleste behov.
Hvad koster Netflix ved YouSee?
Prisen på Netflix gennem YouSee er den samme som direkte fra Netflix. Se priserne ovenfor.
Hvad koster Netflix hos Telia?
Hvis man køber Netflix hos Telia, så er der ikke noget at spare end ved at købe direkte igennem Netflix. Priserne er: Basis (kr. 79), Standard (kr. 114), og Premium (kr. 149) pr. måned.
Konto og Deling:
Kan man dele Netflix med andre?
Ja, man kan godt dele Netflix med andre og det gør du blot ved at give dem dine loginoplysninger, så de selv kan logge ind. Men det er kun personer i samme husstand, som du må dele oplyserninger med. Man må altså ikke dele sin email og kodeord med venner og familie, som man ikke bor sammen med. Det er imod Netflix’ brugervilkår og streamingtjenesten kan godt finde på at spærre kontoen hvis de finder ud af at man deler sit login.
Hvor mange brugere kan være på Netflix?
Man kan logge ind på alle de enheder, som man ejer og man kan oprette et uendeligt antal profiler. Det afgænger dog af abonnementstypen hvor mange der kan se film og serier samtidig.
Hvor mange kan se Netflix på samme tid?
Antallet af brugere afhænger af hvilket abonnement man har købt. Det mindste abonnement (Basis), kan man kun streame på 1 skærm samtidig, mens det mest almindelige abonnement (Standard) giver mulighed for samtidig streaming på to skærme. Med det dyreste Premium-abonnement kan hele 4 skærme/enheder se Netflix på samtidig. Det er dermed helt perfekt til familier.
Kan man se Netflix i flere husstande?
Ja, hvis du for eksempel har et sommerhus eller du ofte rejser, så kan du tage Netflix med på farten og det er tilladt at bruge abonnementet udenfor husstanden. Man skal dog logge ind på Netflix fra hjemmebasen mindst en gang om måneden for at være sikker på at Netflix stadig virker udenfor husstanden.
Hvad er bøden for at dele Netflix?
Man kan ikke få en bøde eller afgift hvis man deler Netflix med personer udenfor husstanden, men streamingtjenesten kan lukke ens konto hvis de mistænker en deler loginoplysninger.
Hvornår kan man ikke dele Netflix mere?
Tidligere så Netflix stort på at man delte sit abonnement med andre, men de har de seneste år indskrænket reglerne, og det er ikke længere tilladt at dele sin email og kodeord med personer, som man ikke selv bor sammen med.
Kundeservice:
Kan man ringe til Netflix i Danmark?
Netflix har en kundeservice, men det er på nuværende tidspunkt kun muligt at tale med engelsktalende medarbejdere. Hvis man dermed ikke har mod på at snakke engelsk, så er det bedst at få en anden til at ringe op eller kontakte Netflix via deres chatfunktion, som kan findes på streamingtjenestens support-side.
Kan man ringe til Netflix?
Ja, du kan kontakte Netflix’ kundeservice via telefon. Telefonnummeret til kundeservice er: 80 25 12 50. Oplever du tekniske problemer med Netflix, har spørgsmål vedrørende regning, film og serier m.v., så kan du altid kontakte streamingtjenesten Netflix for at få svar på dine spørgsmål. Hvis man ønsker hjælp hurtigst muligt, er telefonisk kontakt dog værd at foretrække, da ventetiden sjældent er på mere mere end 1 minut.
Adgang og Brugsmetoder:
Hvordan køber man Netflix?
Du kan købe et abonnement ved at tilmelde dig på Netflix’ hjemmeside. Det er den eneste måned, at man kan adgang til Netflix. Du kan således ikke gå ned i en butik og købe et medlemsskab. Der er dog nogle teleselskaber som Telmore, Telia og YouSee, som tilbyder at man kan få Netflix som en del af sit mobilabonnement.
Kan man få en gratis måned på Netflix?
Netflix har tidligere givet alle nye kunder en gratis prøveperiode på 30 dage, men i begyndelsen af 2020 droppede streamingtjenesten dette tilbud. Man skal dermed have penge op af lommen hvis de vil prøve Netflix,
Kan man se Netflix uden internet?
Det kræver internet for at komme igang med Netflix, men når du først har fundet nogle film og serier som du gerne vil streame, så er der mulighed for at downloade dem, så du kan se dem på et senere tidspunkt hvor du ikke har forbindelse til internettet, for eksempel på et fly. Det er dog kun på mobile enheder hvor man kan downloade indhold til offline visning. Du kan således ikke gøre det på din PC, Apple TV, Playstation, Smart-tv eller lignende.
Hvad kan man se med Netflix basis?
Man kan se det fulde Netflix-udvalg med et Basis-abonnement. Den eneste forskel er dog, at streamingkvaliteten er lavere (SD) end de øvrige abonnementstyper. Men det er et perfekt medlemsskab hvis man alligevel kun forventer, at streame film og serier på sin mobil eller laptop.
Hvordan kan man se alle film på Netflix?
På Flixfilm.dk kan du se alle de nye film, som løbende bliver tilføjet til Netflix. Der kommer stort set nye film og serier hver eneste dag, så der er masse af underholdning at kaste sig over.
Hvordan ser man de hemmelige film på Netflix?
De fleste Netflix-medlemmer er sandsynligvis bekendt med, at Netflix opdeler deres film og serier i genrekategorier. Foruden velkendte genre som drama, action, komedier m.fl., laver Netflix også mere opfindsomme underkategorier som Screwball Comedies, Deep Sea Horror Movies og Steamy Thrillers. I denne artikel kan du se listen med alle de hemmelige Netflix koder.
Hvorfor kan jeg ikke se alle serier på Netflix?
Der findes tusindvis af film og serier på streamingtjenesten Netflix, men det er ikke sikkert, at du kan se dem alle med din Netflix-profil. Flixfilm kan nemlig afsløre, at udvalget er betinget af dine personlige profilindstillinger. Det er dog muligt, at få adgang til det fulde udvalg og se alle film og serier med et simpelt trick, som kan findes i denne artikel: Sådan ser du de skjulte film og serier på Netflix.
Indhold og Anbefalinger:
Hvilken film skal jeg se på Netflix?
Der kommer hele tiden nyt på Netflix, så vi forstår det kan være svært at vælge. På Flixfilm.dk kan du hele tiden se de nye tilføjelser på Netflix og måske er der kommet en ny film i dag, som du ikke kendte til, men kunne være spændende? Se de nyeste film og serier her.
Hvilken film er nr 1 på Netflix?
Netflix har regelmæssigt premiere på nye film og hvilken der er nummer 1 skifter hele tiden, men her kan du se hvilke der er de mest sete film i Danmark lige nu.
Med det tempo Netflix tilføjer nye film og serier, så skiftes der hele tiden ud blandt de mest populære titler, men her kan du se de mest populære serier og populære film lige nu.
Hvad kommer på Netflix i 2024?
Der kommer en masse nyt på Netflix i løbet af året, heriblandt nye film med stjerner som Jennifer Lopez, Jamie Foxx, Cameron Diaz, Jason Bateman, Eddie Murphy, Millie Bobby Brown. Netflix har også planer om at udgive ikke færre end 83 nye originale serier i 2024. Se listerne med hvilke nye Netflix-film og Netflix-serier, der kommer i 2024.
Netflix Danmark tilbyder et bredt udvalg af film, serier, dokumentarer og børneprogrammer, men man kan desværre ikke se det fulde udvalg før man har købt et abonnement til tjenesten. Du kan med fordel kigge på Flixfilm.dk, der har en oversigt over alle de nyeste film og serier. Det skulle meget gerne give en idé om hvilken slags underholdning man kan finde på Netflix.
Hvad er den bedste film på Netflix?
Dette er subjektivt og eftersom der hele tiden kommer nye og gode film på Netflix er det svært at udpege den bedste, men film som ‘The Irishman‘ og ‘Roma‘ har modtaget store roser fra både kritikere og Netflix-medlemmer.
Hvad er den bedste serie i verden?
Der er mange fede serier i verden, men blandt Netflix-serierne er det nok ‘Wednesday‘, ‘Stranger Things‘ og ‘Squid Game‘, mens at andre serier som ‘Breaking Bad‘, ‘Game of Thrones’, ‘The Wire’ og ‘The Sopranos’ ofte også nævnes som nogle af de bedste serier nogensinde.
Hvilke serier har jeg set på Netflix?
Man kan se sin visningshistorik ved at logge ind på Netflix via en browser og tilgå Netflix-indstillingerne. Den viste liste er for den profil, man har valgt ved login. Bemærk venligst, at der på listen også figurer film og serier, som ikke er set helt igennem. Hvis man dermed blot har set 5 min. af en given titel, så vil denne også kunne findes på listen.
Hvad kan man se på Netflix på dansk?
Netflix har rigtig mange danske film og serier på deres streamingtjenesten, og de er også begyndt at lave deres egne som f.eks. ‘The Rain‘, ‘Kastanjemanden‘ og ‘Toscana‘ med Anders Matthesen. Det er nemt at finde en oversigt med alle film og serier med dansk tale ved at følge guiden via linket.
Generelle Spørgsmål om Netflix:
Hvor mange film er der på Netflix i Danmark?
Netflix har tusindvis af film og serier på streamingtjenesten i Danmark og udvalget er netop er større end nogensinde. Det præcise antal ændrer sig, da nyt indhold tilføjes og fjernes løbende, men den seneste opgørelse fra Flixfilm.dk viser, at der på nuværende tidspunkt er flere end 4000 film og serier, som man kan streame når som helst og hvor som helst.
Hvorfor stopper Netflix i Danmark?
Der er ingen planer om, at Netflix stopper i Danmark. Det er muligvis historien om at Netflix stopper med at optage film og serier i Danmark, som du henviser til, men den konflikt er overstået og streamingtjenesten er således igang med at lave nye projekter her i landet.