Anmeldelse: ‘Carry-On’
20/12/2024 | Flixfilm
Den moderne julefilm i stil med ‘Die Hard’.
Anmeldt af Emil Andersen.
Historisk set har kombinationen af Netflix og actionthrillere sjældent vakt store forventninger hos publikum. Genren har længe været præget af halvhjertede forsøg, rystende kameraføring og manuskripter uden større dybde. Men i 2024 er der tilsyneladende sket et skift. Først leverede ’Rebel Ridge’ en triumf tilbage i september, og nu er det ’Carry-On’, der tager fat om juleferien – og den er i den grad værd at se.





