De danske sportstjerner er ved at indtage streamingtjenesten Netflix!
Sidste år kunne man følge Jonas Vingegaards vej til podiet under Tour de France 2022 i serien ‘Tour de France: Med i feltet‘, og kort inden nytår havde Netflix premiere på fodbold-serien ‘Verdens kaptajner‘ hvor både Peter Schmeichel, Christian Eriksen og Simon Kjær fortæller om det massive pres under verdensmesterskaberne i fodbold.
Nu er Netflix imidlertid klar til at hive endnu et dansk sportsnavn op af hatten!
Efter den store succes med ‘Formula 1: Drive to Survive‘ har Netflix har netop offentliggjort en række nye sportsprogrammer, som skal bære streamingtjenestens fakkel videre ind på sportsterritoriet.
Et af de nye shows følger det netop overstået verdensmesterskab i fodbold, som blev afholdt i Qatar. Det laves i samarbejde med FIFA og vil byde på eksklusive bag-om klip med de 32 hold, der deltog i turneringen. Det betyder, at der vil være optagelser med Danmark, samt naturligvis vinderholdet Argentina.
Herudover er en programrække om rugby-holdene i Six Nations turneringen også på vej. England, Frankrig, Irland, Italien, Skotland og Wales er de deltagende lande.
Der er kommet nye takter fra Netflix efter at forretningen er blevet ramt af nedgang for første gang nogensinde med blandet andet færre medlemmere og inflation.
Nye tiltag er blevet søsat, heriblandt et billigere abonnement med reklamer, men nu kigger Netflix også på at tilbyde noget nyt på indholdssiden.
Det amerikanske branchemedie Deadline, som oftest har godt styr på deres kilder, skriver nemlig, at Netflix i øjeblikket overvejer at købe visningsrettighederne til en række ligaer og sportsbegivenheder.
Streamingtjenesten Netflix har haft stor succes med dokumentarserien ‘Formula 1: Drive to Survive’, der går helt tæt på motorsporten og viser hvad der er på spil i den mest adrenalinfyldte sportsgren i verden.
Derfor er Netflix nu klar med mere adrenalinholdig undeholdning til deres sportshungrende medlemmer.
Producer-holdet bag ‘Formula 1: Drive to Survive’ har nemlig fået grønt lys til at lave nye sportsprogrammer om tennis og golf.