‘Annihilation’: Biograffilm kommer på Netflix 17 dage efter premieren
14/12/2017 | FlixfilmStreamingtjenesten Netflix har købt distributionsrettighederne til sci-fi-thrilleren ‘Annihilation’, som er instrueret af Alex Garland (‘Ex-Machina’) og som bl.a. har Natalie Portman på rollelisten.
Det står klart efter at Netflix har indgået en aftale med Paramount/Skydance om de internationale rettigheder, skriver flere amerikanske medier, heriblandt Deadline.
‘Annihilation’ får premiere i de amerikanske biografer den 23. februar 2018, men allerede 17 dage efter får filmen premiere på Netflix Danmark som følge af aftalen.
Nederst i artiklen kan du se en trailer til den spændingsfyldte science fiction film med Natalie Portman, Oscar Isaac, Tessa Thompson, Jennifer Jason Leigh og Gina Rodriguez, som er baseret på en roman af Jeff VanderMeer af samme navn.