Den første sæson af ‘The Crown’ var crème de la crème i serieåret 2016, hvor både anmeldere og seere var svært begejstrede. Selv i denne seriens guldalder, som vi befinder os i, har ‘The Crown’ skilt sig ud fra velproducerede konkurrenter ved at have en usædvanlig høj kvalitet i forhold til manuskript, skuespil og æstetik. Både de royale gemakker og britiske omgivelser tager vejret fra en med det ene smukke billede efter det andet, og kostumedesignerne har givet den hele armen med prangende outfits. ‘The Crown’ er og bliver en vanvittig smuk serie, der samtidig har meget på hjerte.
Fredag den 8. december har Netflix premiere på anden sæson af den historiske dramaserie ‘The Crown’, som omhandler de store politiske og globale begivenheder, der har definerede anden halvdel af det 20. århundrede.
Nu er streamingtjenesten imidlertid klar med første trailer til den nye sæson, som kan ses nederst i artiklen.
‘The Crown’ handler om Queen Elizabeth II og hendes uegentlig audienser med ministre fra hendes indsættelse i 1952 og frem til i dag. Anden sæson omhandler den skrøbelige tid som begyndte efter Anden Verdenskrig og starter således med at Hendes Majestæts væbnede styrker kæmper en ulovlig krig i Ægypten og slutter med premierministeren Harold Macmillans fald efter en ødelæggende skandale.
Anden sæson af den længeventede drama-serie ‘The Crown’ får premiere på Netflix Danmark fredag den 8. december.
Det afslører Netflix, som ligeledes kan fortælle, at serien fortsat vil skildre de betydningsfulde politiske og globale begivenheder, der formede anden halvdel af det 20. århundrede, hvor blandt andet Dronning Elizabeths ægteskab og imperium smuldrer omkring hende.
Streamingtjenesten giver desuden er smugkig på hvad man kan forvente sig af sæson 2 i en helt ny trailer, som kan ses nederst i artiklen.
Den nye sæson starter med hendes majestæts væbnede hær, der kæmper en ulovlig krig i Ægypten, og slutter med, at hendes tredje premierminister, Harold Macmillan, må gå af efter en ødelæggende skandale. Dermed følger vi overgangen fra en krigstid til starten på de revolutionære år i 1960’erne.
Forleden blev de prestigefyldte Golden Globes uddelt ved et storslået show i Beverly Hills og her løb Netflix-serien The Crown med meget af opmærksomheden, da serien vandt prisen for årets bedste drama-serie i 2016.
Game Of Thrones, Westworld, This Is Us samt Netflix-serien Stranger Things var også med i kapløbet om den anerkendte pris, men det blev altså den royale drama-serie, som trak det længste strå.
Ikke nok med at The Crown blev årets bedste dramaserie, så vandt Claire Foy også prisen for bedste skuespillerinde i en dramaserie, for sin skildring af den britiske Dronning Elisabeth II i serien.
The Crown fortæller historien om Dronning Elisabeth II, der besteg tronen som en ung kvinde, ikke af lyst, men af pligt, i en efterkrigstid for et smuldrende Storbritannien.
Her knap en måned før premieren på den nye store serie-satsning fra Netflix, kan streamingtjenesten offentliggøre traileren til dramaserien The Crown, som kan ses på Netflix Danmark fra. 4. november. Se traileren nederst.
The Crown fortæller historien om den britiske Dronning Elisabeth II, der besteg tronen som en ung kvinde, ikke af lyst, men af pligt, i en efterkrigstid for et smuldrende Storbritannien. The Crown dykker også ned i de personlige intriger, romancer og den politiske modstand, og udforsker også den hårfine balance mellem hendes private og offentlige liv.
Serien har Claire Foy i hovedrollen som Queen Elizabeth II. Endvidere medvirker Matt Smith som Prince Phillip, John Lithgow som Sir Winston Churchill, Victoria Hamilton som the Queen Mother, Jared Harris som King George VI, Vanessa Kirby som Princess Margaret og Dame Eileen Atkins som Queen Mary og mange flere.