Da ‘Dahmer – Monster: The Jeffrey Dahmer Story‘ havde premiere på Netflix i 2022 blev true crime serien om den berygtede seriemorder hurtigt et verdensomspændende streaminghit!
Netflix afslørede hurtigt efter at hele to ‘Monster’-efterfølgere var på tegnebrættet og nu er streamingtjenesten klar til at løfte sløret for den første af serierne; ‘Monsters: The Lyle and Erik Menéndez Story.’
‘Monsters: The Lyle and Erik Menéndez Story’ er baseret på den sande historier om de to brødre, Lyle og Erik, der skød deres forældre ihjel i deres hjem i Beverly Hills i 1989.
Den amerikanske drama-serie ‘Dahmer’ aka ‘Monster: The Jeffrey Dahmer Story’ blev et af sidste års helt store streaminghit.
Seertallet ramte kort efter premiere den 29. september et seertal på over 1 milliard streamingtimer og serien er i dag på en fjerdeplads over de mest sete Netflix-serier nogensinde.
Derfor var streamingtjenesten Netflix også hurtig til at annoncere, at de ikke bare ville lave én, men to ‘Monster’-serier til at følge op på det verdensomspændende seriehit.